Første dag på studiet: Sammensæt det rigtige outfit

Første dag på studiet: Sammensæt det rigtige outfit

Det er helt naturligt at være spændt og nervøs, når man skal møde op på sit nye studie for første gang. Ønsker du at skabe det bedste forhåndsindtryk, bør du tage tage højde for din påklædning og samtidig tænke over, hvordan du opfører dig. Vil du undgå at skabe unødig opmærksomhed med din påklædning, bør du vælge det sikre outfit.

Fodtøj – Et par sneakers

Sneakers kan bruges af både mænd og kvinder, som sætter pris på et pænt og afslappet outfit. Det er et must-have at eje et par sneakers (evt. crossfit sko), så du kan med fordel investere i et par sneakers, hvis du ikke allerede ejer et eller flere par. Nike, New Balance og Adidas er nogle af de producenter, der har specialiseret sig i at fremstille fodtøj til stilbevidste studerende.

Bukser – Et par biker jeans

Biker jeans er eftertragtede blandt studerende i hele landet. Jeans i bikerstil bliver hovedsageligt efterspurgt af unge mennesker i aldersgruppen 15-25 år. Vil du gerne være med på beatet, kan du også overveje at købe et par biker jeans. Biker jeans kommer normalt med mange iøjnefaldende detaljer, men der findes også mere afdæmpede jeans uden alt for store huller og slidte effekter. Du kan forvente at få et par jeans, som du kan bruge til både hverdag og fest.

Overdel – En stilren skjorte

Skal du se pæn og anstændig ud, når du skal hilse på dine nye studiekammerater, kan du aldrig gå helt galt i byen med en stilren skjorte. Der findes skjorter i alle verdens farver og motiver, så du kan også finde en passende skjorte, uanset om du er mand eller kvinde. Før du iklæder dig en skjorte, skal du naturligvis sørge for at stryge den, så du ikke fremstår sjusket.

En skjorte kan sagtens gå sammen med et par biker jeans og et par sneakers. Besøger du et dansk studie, vil dette outfit være et meget almindeligt syn.

Accessories – Et ur og et armbånd

Første dag på studiet er ikke nødvendigvis den dag, hvor man skal finde alle sine dyre smykker frem fra sit smykkeskrin. Smykker er glimrende til at sætte prikken over i’et på et stilrent outfit, men du bør undgå at overdrive – det er jo kun et studie.

Vil du fastholde den simple og selvsikre stil, kan du nøjes med at finde et ur og et armbånd frem fra skuffen. Er du kvinde, vil øreringe og halskæder også være oplagte.