Find billige flybilletter

Find billige flybilletter

Jo billigere flybilletter bliver, jo mindre et sted bliver verden også. Og verden er et meget småt sted i dag.

Du kan som rejsende glæde dig over, at flybilletterne bare er blevet billigere og billigere over de sidste år takket være faldende oliepriser, intensiveret konkurrence og mere brændstofeffektive fly.

MEN:

Du kan stadig komme til at betale flere tusinde kroner mere end du burde, hvis ikke du er opmærksom på, hvordan du finder de billige flybilletter på internettet.

Den her artikel handler ikke om at bruge søgemaskiner og være fleksibel på dine afrejsedage. Det ved du jo godt i forvejen. Men kender du også til følgende tricks?

Flyv til og fra mindre lufthavne

På mange flysøgemaskiner – fx billigeflybilletter.net – har du mulighed for at søge efter flybilletter til en given by. Men en by kan have mange lufthavne. Hvis du gerne vil flyve til London, så kan turen gå igennem både Gatwick, Luton, Stanstedt, Heathrow og den lille London City Airport. Hvis du kommer til at vælge kun Heathrow, får du vist illetter, der uundgåeligt kommer til at koste flere penge end de andre lufthavne lidt længere væk.

Du skal således være fleksibel ikke alene med rejsetidspunktet, men også din foretrukne lufthavn. Hvis du ikke er opmærksom, risikerer du at betale dyrt for at spare en halv time på din samlede transport.

VISA hos Nykredit

I USA er der næsten ingen ende på nye kreditkort, der giver dig ”air miles” hos flyselskaberne for at skrive dig op. I Danmark har NETS monopol på Dankortet. Det giver gode priser for os, men desværre også manglende konkurrence.

Du har dog én mulighed for at få points hos SAS, hver gang du bruger dit VISA-kort: Nemlig hos Nykredit.

Her kan du som privatkunde koble dit VISA/Dankort op med dit SAS Eurobonus-nummer. Hver gang du bruger 100 kroner, får du 10 points. Hvis du skal rejse til og fra Barcelona, kommer det til at koste dig 500.000 kroner i omsætning på dit kort, så du kommer næppe ud at svinge træbenet lige med det samme – men husk at alle bække små gør en stor å. Om ikke andet har du mulighed for at få lidt rabat næste gang du handler hos Skandinaviens største flyselskab.

Husk kompensation for flyforsinkelse

Hvis du er udsat for en flyforsinkelse, har du ret til at få kompensation. Din kompensation kan nemt overgå hvad du faktisk har betalt for billetten, da minimumskompensationen for en forsinkelse på 3 timer er knap 1900 kroner (!).

Derved er din retmæssige kompensation for flyforsinkelsen også en fin måde at forbedre det samlede rejsebudget på. Husk det når du sidder i lufthavnen med en forsinkelse på 3 timer eller mere, til, i eller fra EU, og er ved at rive hovedet af dit flyselskab.