Festlige dage på Odense havn i denne weekend
Så er det snart tid til den årlige Havnekulturfestival i Odense. Dette er en spændende tilbagevendende begivenhed, hvor der er en frygtelig masse ting på det sprængfyldte program. Det afholdes på Odense havn i dagene 25. – 27. Maj.
Festivalen afholdtes første gang i 2006, og der er som altid gratis entrè. Der forventes i år op mod 25.000 besøgende, så du kan forvente en summen af liv og glade dage i lækre omgivelser.
Kom og oplev al den spændende underholdning, boder, og ikke mindst selve havneområdet, der hvert år ser anderledes ud p.ga. alle de forskellige byggeprojekter der er i fuld gang, og forvandler området dag for dag.
Der er en musikscene, hvor der underholdes med alt fra rock, bigband, musical, og kendte navne som Sys Bjerre, Henning Stærk, Anna David, UFO og Freja Loeb.
Så er der en dansescene, hvor du kan opleve mavedans, Streetdance, Tango, Salsa og modeshows.
I de mange boder og madsteder, kan der købes mad og drikke, is, te og kager. Og der kommer fotograf, så du kan blive fotograferet med vennerne, Masser af kunst og håndværk, klovne og amerikaner biler.
Kort sagt, der er lidt til enhver smag i dagene på havnen.
Se hele programmet her og få alle de praktiske oplysninger om arrangementet: http://www.odense.dk/havnekulturfestival/