Få unge vælger erhvervsuddannelser
Søgningen til ungdomsuddannelserne viser, at der er et støt fald i søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser, mens flere og flere unge søger en gymnasial uddannelse.
Kun 20,4 procent af de elever, der forlader grundskolen til sommer, ønsker en erhvervsfaglig uddannelse. I 2001 var andelen 31,7 procent. Der er således sket et fald på 11,3 procentpoint de sidste 11 år i antallet af unge, der har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse.
Udviklingen bekymrer børne- og undervisningsminister Christine Antorini, der udtaler: ”Det er et stort problem, at der er færre unge, der søger en erhvervsuddannelse. Fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge dygtige og innovative faglærte. Derfor har vi behov for velkvalificerede unge i erhvervsuddannelserne. Og det kan betale sig for den unge at komme hurtigt i gang med en erhvervsuddannelse. Unge, der er færdige med deres erhvervsuddannelse, før de fylder 25 år, har gennemsnitligt den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt de erhvervsuddannede.”
”Erhvervsuddannelsernes status er dalet de sidste 10 år. Det vil vi ændre på i regeringen. Derfor vil jeg arbejde for at forbedre kvaliteten og blandt andet overveje indgangene, så erhvervsuddannelserne bliver mere attraktive for de unge,” siger Christine Antorini og fortsætter: ”Regeringen vil samtidig skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Vi skal kort sagt sikre, at en erhvervsuddannelse bliver et rigtig godt førstevalg for mange flere unge.”
Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har i deres uddannelsesplan skrevet, hvilken uddannelse eller aktivitet de ønsker at begynde på efter sommerferien.
Næsten 94 procent af eleverne søger en ungdomsuddannelse. For de øvrige elever er der mellem forældre, elever og kommune indgået en aftale om, hvordan planen fører frem til en ungdomsuddannelse.
Udviklingen i elevernes uddannelsesvalg
Der har været et støt fald i andelen af 9. og 10. klasse elever, som ønsker at fortsætte direkte på en erhvervsfaglig uddannelse. Mens 31,7 procent af de elever, som forlod grundskolen i 2001, ønskede en erhvervsfaglig uddannelse, var andelen i 2012 11,3 procentpoint lavere (20,4 procent).
I samme periode har der været en stigende tendens i andelen, der har ønsket at fortsætte på en gymnasial uddannelse. I 2001 var der 58,6 procent af de elever, som forlod grundskolen, der ønskede en gymnasial uddannelse. I 2012 er andelen steget med 13,0 procentpoint til 71,6 procent.
Andelen af elever fra 9. klasse, som har valgt at fortsætte i 10. klasse, har været faldende i perioden 2001?2010. I 2011 sås en lille stigning i andelen til 49,1 procent, og i 2012 er den igen faldet lidt (48,8 procent). Knap 94 procent af de elever, der forlader 9. klasse – og ikke går i 10. klasse – og de elever, der forlader 10. klasse, søger en ungdomsuddannelse. Lidt færre end sidste år (0,3 procentpoint) har valgt at tage 10. klasse med.
De erhvervsgymnasiale uddannelser, specielt htx, søges mest af drenge, mens der til de almengymnasiale uddannelser er flest piger blandt ansøgerne.
Blandt de unge med anden etnisk herkomst, som forlader grundskolen, vælger 75 procent en gymnasial ungdomsuddannelse og 17 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt eleverne med dansk herkomst vælger en lidt mindre andel (71 procent) en gymnasial uddannelse og en lidt større andel (21 procent) en erhvervsfaglig uddannelse.
Kilde: UVM