Få styr på børnepenge

Få styr på børnepenge

Der er mange ting at skulle forholde sig til som nybagt mor eller far. Blandt andet det der med børnepenge og familieydelser. Det kan være en jungle uden lige, og det er vigtigt at holde sig opdateret på de forskellige regler, da de er ligesom trapperne på Hogwarts – de har det med at ændre sig.

Her finder du en god, dybdegående oversigt over hvordan børnepengene fordeler sig anno 2020.

Eksterne faktorer og tilskud

Børnepengene bliver betalt kvartalsvis og forud. Dog er første gang du modtager børnepenge kvartalet efter, at du er blevet forælder. Pengene er et bidrag til barnet indtil det er myndigt.

Hvor meget du kommer til at få i børneydelse eller børnepenge kommer an på hvor meget du tjener, og hvor gammelt barnet er. Du får altså mindre udbetalt i børnepenge jo ældre dit barn er, og jo mere du tjener. Der findes dog både midlertidige ydelser og andre ordinære børnetilskud for enlige eller familier med lav indkomst, som man kan søge.

Køb på forskud

Hos forhandlere af børnetøj og andre ting til barnet og hjemmet, har du mulighed for at betale forud med dine børnepenge. Pengene bliver altså først trukket ved det næste kvartal, når børnepengene er sat til at tikke ind på din konto.

Det kan være økonomisk smart, hvis du mangler en ting med det samme og ikke kan vente til børnepengene bliver udbetalt. Til gengæld kan det være en god idé at skrive beløbet ned, som du har brugt, så du ikke står og mangler pengene næste gang de kommer ind.

Er I ikke sammen?

En ting man også skal være vaks på, er de forskellige bidrag, der skal betales, hvis I som forældre ikke længere er sammen, eller hvis I ved fødslen ikke bor sammen. Det nok mest kendte bidrag er børnebidraget, som den ene forælder hver anden måned, betaler den forælder hvor barnet har adresse. Beløbet skal man dog blive enige om i fællesskab, og kan man ikke det, bliver det afgjort hos Familieretshuset. Beløbet kan, af den betalende forælder, trækkes fra i skat.

Derudover findes der også et fødselsbidrag til forældrepar der ved fødslen ikke bor sammen, og som et bidrag udbetalt til moren som en hjælp til at dække hendes fødselsudgifter. Og til sidst findes der også et barselsbidrag, der er en hjælp til moren omkring fødslen. Bliver man ikke enige om et beløb her kan man søge om et bidrag i Familieretshuset.