Få shinet de funktionelle ting i dit hjem op
Holder du af boligindretning, kender du det sikkert godt. Den vasketøjskurv, som bare slet ikke passer ind i soveværelset eller på badeværelset, men til gengæld fungerer helt fint. Den fylder ikke for meget eller for lidt, og den passer perfekt i størrelsen til den mængde tøj, du har. Men det er en billig én, som din mor fandt på tilbud, eller den passer slet ikke i farve og materialer med resten af indretningen. Det kan også være en skraldespand, et aflastningsbord, en køkkenmaskine eller noget helt fjerde. De fleste hjem har i hvert fald én ting, som ikke bliver smidt ud, fordi den fungerer fint, men ellers slet ikke passer ind.
Form og funktion i ét
Når man begynder at finde sin stil i sin bolig, er skraldespande, vasketøjskurve og køkkenmaskiner og -redskaber ikke det første, man tænker over. Alle de praktiske ting – fra de nemme spatler til de tunge støvsugere – skal jo være i et hjem, og det er så meget sjovere at købe nye nipsting eller nye møbler, hvis man gerne vil ændre indtrykket i sit hjem. På et tidspunkt ser stuen helt rigtig ud, men avisholderen, som far gav dig i indflyttergave, står som en torn i øjet på dig, ligegyldigt hvor du sætter den.
Der er heldigvis to vigtige ting at huske på, hvis man sidder med en enkelt træls genstand i sit hjem. For det første lægger man selv meget mere mærke til den, end ens gæster gør. For det andet er der et væld af designere og bolighuse, som har gjort det nemmere at finde praktiske ting til hjemmet, der både er funktionelle og flotte. Det kan selvfølgelig være lidt af en udmattende tjans at skulle alle sine lokale bolighuse igennem for at finde disse gode varer. Derfor er det altid en god idé at gå online, før du går ud i byen. Trendmagasinet.dk er en hjemmeside, der har mange artikler om ting til hjemmet, som er gode at investere i.
Hold øje med de gode tilbud
Designere ved så absolut, hvad de vil have for deres møbler og boligtilbehør, men man skal huske, at det som oftest er langt bedre og højere kvalitet, som man betaler for. Derfor kan det altså sagtens betale sig at investere i den flotte skraldespand til køkkenet, som man har haft et godt øje til i et stykke tid. Det er selvfølgelig altid en god idé at vente med alle de små og funktionelle ting til hjemmet til senere i ens indretningsproces. Så er man sikker på, at de vigtigste elementer i ens indretning er på plads.
Fokusér først og fremmest på de store møbler, altså sofa, spisebord, seng og så videre. Det ville være rigtig bittert at forkæle sig selv med en flot vasketøjskurv, som efterfølgende ikke passer til ens sengestel eller tøjskab. Når du har fået indkøbt de vigtigste møbler, kan du begynde at se på eksempelvis nips og mindre møbler. Her er det især en god idé at holde øje med tilbud, og, hvis du har tålmodigheden, vente på de rigtige tilbud. En god huskeregel er, at der typisk er udsalg på de samme tidspunkter hvert år. For møbler og boligtilbehør er dette typisk omkring sæsonskift, altså i februar og august.