Få hjælp til en sikker og tryg studietid
Når du er flyttet ind i din nye studenterbolig, er det første, der falder dig ind nok ikke: ”hvordan er det lige, at jeg tyveri- og brandsikrer mit hjem bedst muligt?”. Måske erindrer du svagt din mor nævne noget med vigtigheden af en brandalarm, men har slået det hen, da du vitterligt har andet i hovedet og måske også tænker, at det er dyrt at skabe et sikkert hjem. Men det behøver det ikke at være.
Det sker jo ikke for mig
På samme måde som det er en god idé at forsikre dine ejendele, er det også væsentligt at overveje, hvordan du bedst muligt skaber tryghed i hjemmet. Selvom du har forsikret din computer, din telefon og dit tv, og du derfor kan få erstattet dine fysiske ejendele, så er der altså ting her livet, som bare må betragtes som uerstattelige. Her finder du et par situationer, som et professionelt alarmsystem kan skåne dig for:
- Brand: Det er vigtigt at installere en brandalarm, da det virkelig kan være et spørgsmål om liv eller død. Er du hjemme, når uheldet skulle være ude, bliver du med det samme opmærksom på, hvis der er opstået brand et eller andet sted i hjemmet, og dermed har du mulighed for at alarmere brandvæsnet, før det er for sent. Er du derimod ude, sikrer en brandalarm også, at enten naboer eller kontrolcentralen bliver alarmeret, og risikoen for at slå dørene op til et ødelagt hjem minimeres.
- Ubudne gæster: Hvis du tyverisikrer din bolig, kan du forhindre, at der ikke pludseligt befinder sig ubudne gæsteri dit hjem. Med et alarmsystem kan du tage tyven i opløbet og samtidig holde øje med dit hjem, når du er ude. På den måde kan du forskånes for den traumatiserende oplevelse at stå ansigt til ansigt med indbrudstyven og samtidig være tryg, når du forlader hjemmet.