Erhvervsuddannelserne er for teoretiske

Erhvervsuddannelserne er for teoretiske

En grunduddannelse inden for butik og kontor betyder ikke, at man skal lære ved at arbejde i virksomhederne.
Tvært imod er der rigtig mange timer med ren teori. Og dette er en af de vigtigste grunde til at næsten 1/3 af alle elever allerede falder fra i grundforløbet. Dansk Erhverv erkender problemet, men mener samtidig ikke at man skal slække på teorien. Dansk Erhverv ønsker at elever fra erhvervsuddannelserne skal have en lige så god uddannelse, som gymnasieelever, og at de får et spændende job, med god løn, efter endt studie. Dansk Supermarked og Coop Danmark har som modsætning til den boglige grunduddannelse inden for butik og kontor oprettet deres helt egen uddannelse, hvor praktik er i højsædet. Her skal eleverne møde kl. 07:00 hver morgen, får tildelt ansvar, stå til ansvar for en chef og tjene deres egne penge. Dette engagerer eleverne og senere får de muligheden for at lære teorien bag tingene. Og på det tidspunkt er eleverne meget mere åbne of interesserede i denne. De to detailgiganters uddannelser nyder stor succes. De optager hvert år omkring 700 elever og næsten 85 % gennemfører denne, hvilket er markant mere end på grunduddannelse inden for butik og kontor.