Knap 94 procent af de elever, der forlader 9. og 10. klasse, søger en ungdomsuddannelse. Det fremgår af elevernes uddannelsesplaner.

Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har sat deres kryds ved, hvad de skal foretage sig efter sommerferien. Alle elever har i deres uddannelsesplan skrevet, hvilken uddannelse eller aktivitet de skal begynde på efter sommerferien. Samtidig er der mellem forældre, elever og kommune indgået en aftale om, hvordan planen, der i nogle tilfælde kan indeholde andre aktiviteter, fører frem til en ungdomsuddannelse. Målsætningen er, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Som noget nyt er eleverne fra 9. og 10. klasse blevet vurderet uddannelsesparat eller ikke uddannelsesparat, hvis de har søgt en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Udviklingen i søgemønstret fra 9. og 10. klasse – 2000 til 2011 ”Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser” er såvel erhvervsfaglige grunduddannelser (EGU) som ungdomsuddannelser for unge med særligt behov (USB). ”Øvrigt” er for eksempel produktionsskole, 10. skoleår, ungdomshøjskole, udlandsophold (inklusive skoleophold) og beskæftigelse. Knap 94 procent af de elever, der forlader 9. klasse – og ikke går i 10. klasse – og de elever, der forlader 10. klasse, søger en ungdomsuddannelse. Lidt flere end de tidligere år har valgt at tage 10. klasse med. Udsigten til at blive vurderet uddannelsesparat kan have fået de unge til at tænke sig om en ekstra gang, før de har søgt uddannelse, hvilket er formålet med vurderingen af elevernes uddannelsesparathed. Måske skal der træffes et lidt mere realistisk uddannelsesvalg, eller måske er der noget matematik, som eleven skal blive bedre til, så det er bedre at vente med at søge ind på drømmeuddannelsen. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen udtaler: "Jeg glæder mig over, at stort set alle, der forlader 9. og 10. klasse, nu ved, hvad de skal efter sommerferien, og har en plan, der skal føre dem frem til en ungdomsuddannelse. Det bidrager til, at vi når vores ambitiøse mål om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse." Uddannelsesparathedsvurderingen er et resultat af regeringens ungepakke II, som er sat i kraft fra den 1. januar. Med ungepakke II er det nu kommunernes ansvar, at de unge 15-17-årige er parate til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der kan dog konstateres store kommunale forskelle i andelen af elever, der vurderes ikke uddannelsesparat. De fem kommuner med flest elever vurderet ikke-uddannelsesparat er de sjællandske kommuner Albertslund, Ishøj, Ringsted, Roskilde og Brøndby med København lige efter, mens de fem i bunden er de fire ø-kommuner og Glostrup, som slet ikke har elever registreret med vurderingen ikke-uddannelsesparat. "Det er glædeligt, at kommunerne påtager sig det forstærkede ansvar for de 15-17-årige, selv om der her i første omgang må konstateres store kommunale forskelle i vurderingen af elevernes uddannelsesparathed,” siger Troels Lund Poulsen. ”Dette forhold vil regeringen naturligvis følge op på i forbindelse med evalueringen af ordningen, og jeg har skrevet et brev til landets borgmestre, hvor jeg har understreget kommunernes nye forpligtelser, som følger af ungepakke II." Opgørelsen viser et fortsat fald i søgningen direkte fra 9. og 10. klasse til erhvervsuddannelserne. Det tyder på, at erhvervsuddannelserne i stadig stigende grad opfattes som uddannelser for voksne eller i hvert fald for unge med en vis erfaring. "Den negative udvikling giver anledning til at overveje behovet for grundlæggende forandringer af erhvervsuddannelsernes funktion i det samlede uddannelsessystem. Derfor har regeringen også taget initiativ til et 360-graders-eftersyn af erhvervsuddannelserne," siger Troels Lund Poulsen. Se mere om udviklingen i de unges søgemønster og om vurdering af uddannelsesparathed: Udvikling i andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse Udvikling i søgemønster og foreløbige resultater af vurdering af uddannelsesparathed Kilde: UVM.dk