Radiatoren, fjernsynet, cykelpumpen og badevægten ryger på "Tingenes Internet" sammen med mobiltelefonen og computeren. Udviklingen er i fuld gang.Professor Knud Erik Skouby er leder af CMI (Center for Communication, Media and Information Technologies) på Aalborg Universitet København, som fører an i universitetets store satsning på at være med til at udvikle den næste revolution i vores elektroniske omgivelser. Revolutionen kaldes ”Internet of Things” eller på dansk ”Tingenes Internet”, og det har netop været emne for en international konference på CMI. Ideen bag ”Internet of Things” er den simple, at alle vores ting på forskellige måder skal kunne sanse, tænke og kommunikere. Også med hinanden, så de kan aftale ting, som ikke behøver at inddrage os. Men revolutionen rummer nogle udfordringer, når vi skal snakke med ting. Et skræmme-eksempel kan være noget så banalt som at justere temperaturen:
- Jeg vil godt have det lidt varmere, siger vi til radiatoren.
- Hvem er du? svarer den.
- Genkend dog min stemme - certificeringspassword er 639GLYmX1234! svarer vi.
- Verificeret. Jeg vil gøre opmærksom på, at hævning af temperaturen er i modstrid med certificerede temperaturplaner, ønsker du at fortsætte?
Det er situationer som dén, professor Knud Erik Skouby vil undgå:
- Vores bedste bidrag til denne udvikling vil være en fokusering på at gøre teknologien brugervenlig. I Skandinavien har vi en særlig tradition for at designe med mennesket i centrum, og det tror jeg kan give nogle kvaliteter til udviklingen af ”Internet of Things”. Det handler nemlig ikke bare om, at tingene skal være lette at bruge, men også om, at brugeren for eksempel bevarer kontrollen med sine data, og måske også kontrollen med de intelligente ting selv.
De tænkende ting
Noget af det kender vi allerede: Køleskabet, der kan aflæse varerne i det og opdatere indkøbslisten, er en gammel kending. Biler, der kan køre selv, er et af de mere avancerede fremtidsscenarier for teknologien.
Computeren har allerede vist os, at alt hvad vi gør, kan gøres bedre, hvis vi bruger en computer til det. Sådan vil vi sikkert opdage, at alle ting fungerer bedre, hvis de kan sanse og kommunikere.
- På CMI går vi alle rundt med en fornemmelse af, at Internet of Things er lige ved at eksplodere i vækst, fortæller Knud Erik Skouby. - Det er som om, vi står på samme sted som med Internettet for tyve år siden og mobiltelefonen for ti år siden - lige før en revolution, der ændrer vores liv.
Masser af apparater
Professor Knud Erik Skouby: - Vi har enorme forhåbninger til denne teknologi. Undersøgelser viser, at vi allerede i dag bruger mellem 30 og 50 apparater om dagen, som er eller umiddelbart kan komme på ”Tingenes Internet”. Computer og mobiltelefon er det allerede, og stadig flere musikanlæg og tv kommer på. Mange andre ting er på vej, og deres funktionalitet bliver meget bedre, når de kan kommunikere med resten af tingene. De øvrige apparater og ting kan være alt muligt fra gasblus og cykelpumpe til musikafspiller og fjernvarme.
Lad os tage cykelpumpen, der ikke er den mest indlysende kandidat til at blive mere intelligent: Det kan godt være, at vi stadig selv skal lægge kræfter i, men hvorfor skulle den ikke snakke med dækket, så den ved, hvor hårdt det skal pumpes? Og måske snakker den også med vores badevægt, så den kan tilpasse trykket til belastningen - eventuelt ved at hente en tabel fra dækfabrikantens website.
Næsten hver eneste af vores ting har denne mulighed for at blive smartere, hvis vi har fantasien til at finde på, hvordan det kan lade sig gøre. Teknologien bliver udviklet i rivende hastighed og bliver stadig billigere.
Forskerne forsøger at forudsige, hvor mange intelligente ting, vi efterhånden får brug for. De er kommet frem til, at vi i løbet af de næste ti år måske vil have så mange som tusinde forskellige ting, som på lige så mange forskellige måder vil hjælpe os i vores dagligdag.
Sanse netværk
Sensorer er et af de centrale elementer i dette ”Tingenes Internet”. Vi kender allerede sensorer fra vores smartphones, som ofte har en hel samling. På den måde kan de tilpasse skærmlyset, ændre retningen for visning af skærmbillede og slukke for skærmen, når vi holder den op til øret.
Det er simple sensorer, men der er store forventninger til mere avancerede sensorer til brug i for eksempel hospitalssenge. De kan overvåge patienten meget bedre, end man kan nu, og afgøre om personen er faldet ud eller er i gang med en normal/acceptabel aktivitet, uden at noget apparat rører patienten.
Inden for ældrepleje arbejdes der med teknologier, hvor for eksempel et spejl meget tidligt kan få øje på tegn på sygdomme som Alzheimers. På den måde kan folk blive behandlet, før de opdager, at de er syge.
Også industrien kan udnytte teknologien i stor stil. For eksempel er der forsøg med olieboring, hvor borene er “intelligente” - det vil sige fyldte med sensorer, som kan fortælle, hvor olien ligger henne, så man kan styre boret derhen.
Der er også store forhåbninger om, at jo mere intelligente hvert eneste led i en produktion bliver, jo bedre vil det lykkes at spare på de ressourcer, der skal bruges.
Det er også farligt
Et vigtigt fokus på CMI er sikkerhed. ”Tingenes Internet” giver helt nye muligheder for at overvåge. Men det problem kender vi allerede fra mobiltelefon og internet. ”Tingenes Internet” giver imidlertid nye - og interessante - muligheder for at komme galt af sted.
Mange af tingene kan tage beslutninger baseret på, hvad deres sensorer opfanger. En virksomhed kan for eksempel have installeret et system til at ventilere, som automatisk åbner vinduerne, hvis det bliver meget varmt. Hvis nogen kan hacke sig ind i den sensor, der måler temperatur, kan de måske få bygningen til selv at åbne et vindue, hvis de vil ind.
Eller hvis nogen vil sabotere en olierørledning, så er det måske nok at få overflowsensoren til at tro, at der er en læk af olie. Så lukker anlægget af sig selv pumperne ned, indtil fejlen er fundet - og så kan gerningsmændene jo bare udløse den igen et andet sted.
Snak med radiatoren
Den internationale konference på CMI fokuserede på "Tingenes Internet" - et vidt begreb med store konsekvenser.Der er lang vej til, vi kan skændes med vores radiator, men det er sandsynligt, at lige præcis radiatoren bliver et af de første almindelige apparater, hvor vi kan opleve en mere intelligent udgave.
Som det er blevet demonstreret på konferencen på CMI, har danske Danfoss eksempelvis allerede lavet deres første versioner af intelligente termostatventiler. De kan ikke bare regulere varmen, men også snakke sammen på en fornuftig måde. Hvis for eksempel en ventil i et rum mærker et hurtigt temperaturfald, vil den konkludere, at nogen har åbnet et vindue. Så skal den ikke skrue op for varmen, men vente til vinduet bliver lukket igen. Det kan ventilen fortælle til de øvrige ventiler i rummet, så de heller ikke skruer op.
Den kan også lære, hvor lang tid det tager at varme et rum op. Så hvis vi indstiller den til at have det varmt i køkkenet klokken seks om morgenen, så vil den måske første gang åbne en time for tidligt for varmen, men efterhånden vil den finde det rigtige tidspunkt, så temperaturen i køkkenet når 21 grader præcis kl. seks og ikke en time før.
Danfoss har fået lavet uafhængige beregninger, der viser, hvordan denne teknologi giver store muligheder for energibesparelse. I forhold til en almindelig ventil kan de bedre begavede udgaver spare op til 23 procent. Det er nok til at opfylde halvdelen af Kyotomålene i 2020, hvis den slags termostater sad på alle radiatorer i Europa.
Forskerne har en forventning om, at disse nye teknologier vil kunne få lige så stor indflydelse på alle de andre områder, som de kan bruges på.
- Vi har enorme forhåbninger til denne teknologi, siger professor Knud Erik Skouby. - Den vil kunne bruges over alt og vil kunne gøre vores daglige liv bedre.
Kilde: AAU 
