Eksamensfeber på HG

Eksamensfeber på HG

Eksamensfeberen har bredt sig på IBC. I Aabenraa sidder elever spredt på storetorv og i pyramiden, og forbereder sig til eksamen. Der er nerver, forventninger og lettelsens suk, når dagens prøvelser er overstået. For nogle er det uddannelsens afsluttende eksaminer de er i gang med, før der venter nye udfordringer forude.

For Lasse Lund Bock fra HG2C stod der grundforløbsprøve for dagen på eksamensplanen. En tværfaglig opgave, som skulle op og forsvares mundtlig hos underviser Henrik Pallesen og en censor.  En eksamen, der endte med et godt resultat til grundforløbsbeviset.

I lære efter sommerferien

Når Lasse er færdig med sin HG, venter der, på den anden side af sommerferien, en elevplads som handelselev hos Bil & Co. i Aabenraa.  En stilling som han oprindelig søgte uopfordret, men ikke fik svar på.

Men da elevpladskonsulent Ove Stahl Schmidt var forbi klassen i foråret, erfarede Lasse at ønske-elevpladsen nu søgte en handelselev, og så slog han til igen. Denne gang kom han i praktik i to dage for at vise sit værd. Og kort efter kom uddannelsesaftalen i hus.

Lasse-eksamen-HG-Aab

Kilde: IBC Kolding