EU-DEBATMØDE: KAN EU BEGRÆNSE SPEKULATION I FØDEVAREPRISER?

EU-DEBATMØDE: KAN EU BEGRÆNSE SPEKULATION I FØDEVAREPRISER?

Oplysningsforbundet DEO byder i samarbejde med IBIS og CARE Danmark velkommen til en debat om spekulation i fødevarer. Arrangementet blir afholdt på Studenterhuset, Gammel Torv 10, 9000 Aalborg, torsdag den 24. november kl. 17.00.
Kapitalfonde og banker spekulerer i fødevarepriser til skade for især folk i fattige lande. USA har vedtaget indgreb og slaget står nu, om EU følger trop. EU-ekspert Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory fortæller om problemet og om forslaget fra EU. CARE Danmark vil med konkrete cases fra bl.a. Afrika vise, hvor hårdt nogle af verdens fattigste mennesker bliver ramt af de stigende fødevarepriser som spekulationen medfører. En ekspert vurderer, at 70-80 % af handlen med fødevarer nu består af spekulation. En enkelt investeringsbank Barclays Capital skønnes i 2010 at have tjent 1,6 mia. kroner på alene at rådgive deres spekulant-kunder i at investere i fødevarekontrakter. Hvor meget har spekulanterne så ikke tjent? Det er et grænseoverskridende problem for hele verden, men hvad kan EU gøre?

Arrangør

Oplysningsforbundet DEO. Entre: 50 kroner, studerende 20 kroner. Tilmelding til arrangementet kan ske på DEO’s hjemmeside www.deo.dk