Divine Performing Arts 2009 WT i Musikhuset

Divine Performing Arts 2009 WT i Musikhuset

Mandag den 9. marts og tirsdag den 10. marts lukker Musikhuset dørene op for et fantastisk flot kinesisk danseshow, som du aldrig har set lignende.
Divine Performing Arts er en verdenssensation der endelig kommer til Danmark. Divine Performing Arts har optrådt i op mod 70 byer verden over, og har hver gang imponeret og høstet stor ros. Kompagniet repræsenterer en del af den autentiske kinesiske kulturarv, hvor du kan opleve skildringer af legenders dyder, og moderne skildringer af mod og tapperhed. Kompagniet er verdens førende kinesiske danse og musik kompagni. De har en fantastisk evne til at kombinere de traditionelle kinesiske værdier, såsom skønhed, energi og ynde, med højteknologiske effekter der fremtryller imponerende baggrunde. Der er ingen tvivl om at de dygtige dansere iført fantastiske kostumer, dansende til kinesisk traditionel musik, med spektakulære kulisser, vil give publikum en helt unik oplevelse. Billetterne koster et sted mellem 330 og 590 kr. og kan købes på Musikhusets hjemmeside.