Dit WildCard bliver dyrere!
Ved årsskiftet udfases de klassiske ungdomsbilletter med 50 procent rabat mandag-torsdag og lørdag og 25 procent rabat fredag og søndag. I stedet overgår hele Wildcard-ordningen til regler og takster for ’rejsekort ung’, hvilket betyder, at prisen på en ungdomsbillet skifter fra time til time.
De mest markante ændringer
- Færre timer med 50% rabat: Antallet af dagtimer (man-søn, 06:00-23:59) i løbet af en uge, hvor man kan få halv pris på togbilletten, reduceres med hele 58 procent, med mindre du bruger dit Wildcard mere end ni gange om måneden.
- Gennemsnitlig rabat falder: Den gennemsnitlige rabat over en uge (man-søn, 04:00-03:59) falder med 12 procent, hvis du ikke bruger dit Wildcard mere end 9 gange om måneden. Regner man kun med dagtimer (man-søn, 06:00-23:59) falder rabatten hele 21 procent.
- Øget fleksibilitet: Man vil kunne rejse til halv pris alle dage, hvis man rejser på bestemte tidspunkter. Fx om søndagen, hvis man tager toget før kl. 11 eller efter kl. 21.
- Dyrere i hverdagens myldretrafik: Til gengæld får man nu kun 20% rabat, hvis man rejser i myldretiden mandag-fredag.
- Flere rabattrin og mængderabat: Frem for to rabattrin (25 procent og 50 procent) indføres et væld af rabattrin. Fra 20 procent, hvis bruger dit wildcard i myldretiden mindre end 9 gange om måneden. Til 65% hvis du rejser på særligt gode tidspunkter, mere end 16 gange om måneden.
Kilde: Momentum