Din adresse fortæller om du dyrker motion

Din adresse fortæller om du dyrker motion

Vores aktivitetsniveau er i høj grad bestemt af, hvor vi bor, viser stort studie fra SDU.
I hvert fald viser den hidtil største undersøgelse i landets udsatte boligområder, at der er stor forskel på, om beboerne motionerer eller ej. Hvor der er gode faciliteter og stærkt foreningsliv, bliver der dyrket langt mere idræt end i de boligområder, hvor foreningerne står svagt og faciliteterne ikke har nok at byde på. Det er Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, der sammen med konsulenter fra Metopos står bag undersøgelsen "Idræt i udsatte boligområder".

Lige så meget motion i belastede områder

Samtidigt afkræfter resultaterne forestillingen om, at der dyrkes væsentligt mindre idræt i de udsatte boligområder end i resten af Danmark. Således er 54 procent af de voksne i udsatte boligområder aktive, mens tallet på landsplan er 56 procent. Den høje idrætsaktivitets skyldes, at der grundlæggende er gode muligheder for at dyrke idræt i de udsatte boligområder på grund af mange idrætsfaciliteter i nogle af områderne. Samtidigt er der dog forskel på, hvor varierede faciliteterne er, og hvor mange der er af dem. Kilde: SDU