Derfor skal du rejse i studietiden
Du bør ikke sidde bukket over en bog hele dagen – og da slet ikke hele studietiden.
Netop studietiden er en oplagt tid at rejse i, fordi du ikke er bundet af bil, boliglån og børn derhjemme. Også selvom du ikke umiddelbart har pengene til det. Et SU-lån investeret i rejse og oplevelser kan vise sig at være en rigtigt god investering.
Oplevelser huskes mere end materielle ting
Når du køber et nyt fjernsyn er du glad i øjeblikket. Men efter et par måneder er du ikke som sådan glad, fordi du har et nyt fjernsyn. Det er fint, men det bidrager ikke med glæde.
Det gør oplevelser og rejser til gengæld. Selv mange år efter at du har været ude at rejse kan du kigge tilbage på dine oplevelser med glæde. Det er derfor, en oplevelsesgave huskes af modtageren meget bedre, end hvis du giver en ny kaffemaskine eller bidrag til et fjernsyn.
Tag et SU-lån og kom ud og oplev verden. Du bliver glad for det senere, når du kigger tilbage på din studietid. Rejserne, uanset om de har noget med studiet at gøre eller ej, er noget af det første, du vil tænke tilbage på.
Du er ikke bundet til at være hjemme
Lige netop studietiden er en god kombination af to gode ting i dit liv. Den ene er, at du ikke er bundet af bil, boliglån og børn. Du har med andre ord ikke særligt mange forpligtelser og har derfor reelt mulighed for at rejse også i en længere periode, hvis du ønsker det.
Derudover har du mulighed for at samle penge sammen med et studiejob eller alternativt et SU-lån.
At rejse i dag er billigere end det nogensinde har været. Prisen på flybilletter er bare faldet over de seneste mange år og selv USA er ikke mere end et par tusinde kroner væk frem og tilbage, hvis du flyver med eksempelvis Norwegian fra Københavns Lufthavn.
Sådan rejser du med SU
SU’en er rar at have i baghånden. Du kan få den med på dine rejser på en af to måder.
Den ene er at tage på et udvekslingsophold. Det er ikke alle studier, der tilbyder dette, men bl.a. inden for jura og visse erhvervsretlige studier er det muligt. Du studerer på et universitet i et andet land og går til eksamen her. Ofte er udvekslingen, semesteret i udlandet, blot et halvt års tid. Du har i denne periode din SU med og du får hjælp til indkvartering med videre efter behov.
Din anden mulighed opstår på kandidaten på mange studier. Her har du selv mulighed for at vælge hvilke fag du ønsker at gå op i. Som følge af fremdriftsreformen er det ikke muligt at vælge mindre end 30 ECTS-points, men du kan vælge nemmere fag. På denne måde kan du med kort oplæsning når du kommer hjem stadig tage en eksamen eller to og hvis du er nødt til at skyde en eksamen til semesteret efter går dette også.
Du har også mulighed for at tage SU-lån som supplement til din almindelige SU, når du er på udvekslingssemester i udlandet.
Du har muligheden lige nu på studiet. Udnyt den. Kom ud og se verden. Det vil du aldrig fortryde.