Den ultimative guide til Frederiksberg

Den ultimative guide til Frederiksberg

Annonce

Skal du en tur til København, og vil du gerne bruge noget tid på Frederiksberg? Så er du landet det helt rette sted. Her får du nemlig en guide til Frederiksberg, så du kan være sikker på at få alt det bedste af den smukke bydel med.

Spis og drik virkelig godt på Frederiksberg

Der er virkelig mange gode og hyggelige restauranter på Frederiksberg. Blandt andet kan vi nævne OLIOLI, som er en skøn take away restaurant på Frederiksberg. Her kan du stille sulten med smukke, hawaiianske poke bowls med et asiatisk islæt. Ud over at du kan købe maden som takeaway her, kan du vælge at sidde i selve restauranten og nyde din bowl med eksempelvis frisk fisk, sprøde grøntsager og smagfulde saucer.

Søger du nærmere en café end en reel restaurant på Frederiksberg, er Ipsen og Co. et besøg værd. Den lille, hyggelige café disker op med virkelig god kaffe, og derudover kan du naturligvis nyde diverse caféretter, brød og kager her. Er du på udkig efter en god brunch, er dette ligeledes et sted, der er værd at besøge.

Tag på slotsbesøg, og gå en tur i Frederiksberg Have

Du bør ikke snyde dig selv for en tur i Frederiksberg Have, hvis du planlægger at bruge en dag i denne del af København. Særligt om foråret og sommeren er haven skøn at færdes i, men den kan i virkeligheden besøges hele året rundt. Har du købt poke bowls hos OLIOLI som takeaway, kan du med fordel overveje at tage dem med dig til netop Frederiksberg Have og afholde en lille picnic.

Ud over at du skal besøge den smukke have på Frederiksberg, bør du gøre dig selv den tjeneste at tage på slotsbesøg. Det er muligt at få rundvisninger på Frederiksberg Slot, hvilket du kan overveje, hvis du har god tid. Ellers er det også en oplevelse i sig selv at betragte den fine bygning udefra. Særligt, hvis du er bare en smule begejstret for arkitektur, vil du helt sikkert nyde synet af det flotte slot.

Shop alverdens skønne sager

Der er virkelig gode shoppemuligheder på Frederiksberg. Du finder blandt andet en lang række specialbutikker og vintageforretninger, hvor du kan gøre et kup. Derudover kan du selvfølgelig gå på opdagelse i diverse sko- og tøjbutikker, som ligger side om side med fine caféer og hyggelige restauranter. Mange af butikkerne ligger i gamle, smukke bygninger, og det kan derfor være en oplevelse i sig selv at drage på opdagelse her.

Er du til genbrug og markeder, er Frederiksberg også stedet for dig. Der bliver blandt andet jævnligt afholdt loppemarkeder i K.B. Hallen, som for nyligt er genåbnet, efter den blev ramt af en ildebrand. Til loppemarked kan du finde alverdens spændende sager til gode priser. Dertil kommer, at der typisk er en virkelig hyggelig atmosfære og en god stemning. Har du tid til at gå rundt og kigge ved de mange forskellige boder, kan du altså med fordel tage til loppemarked i den ikoniske hal.