Den billige vej til større muskler: 5 tips for den studerende

Den billige vej til større muskler: 5 tips for den studerende

Det er ikke svært at bruge rigtig mange penge, når man går i gang med at træne for muskelopbygning. Dyrt fitnessabonnement, træningstøj, utallige kosttilskud, timer hos en personlig træner og måske endda nyt træningstøj - før man har set sig om, har man brugt flere tusinde kroner.

Men som studerende er budgettet stramt, og for de fleste studerende er den (unødvendigt) dyre vej til styrketræning ikke en mulighed. Læs her 5 tips til at komme billigt fra start med muskelopbygningen som studerende.


1: Gå efter det billige protein

Du ved nok allerede, at det er vigtigt at få nok protein, hvis man vil øge muskelmassen. Faktisk skal kroppen bruge 2-2,5 g protein per kg legemsvægt. Men protein kan også være dyrt, hvis man kun får det gennem kilovis af steak og beef jerky. Så hvordan finder man billige proteinkilder?

Et par bud på billige proteinkilder er grønne linser (14 øre per protein), kikærter (19 øre per g protein), hakket oksekød (29 øre per g protein). For at sætte det i relief til en dyr proteinkilde, koster cashewnødder 2,7 kroner per gram protein. Så der er altså mange at spare, hvis man finder de billige proteinkilder.

 


2: Find selv billige proteinkilder

Du kan desuden selv finde prisen per gram protein med følgende fremgangsmåde:

  • Find kiloprisen på den respektive fødevare
  • Divider kiloprisen med 10 (så du får prisen per 100 g)
  • Divider prisen per 100 g med g protein per 100 g


3: Undgå spild af penge med utallige kosttilskud

Producenter af kosttilskud har med succes skabt en myte om, at man skal tage utallige kosttilskud for at opbygge muskelmassen. Det er forkert. Hvis du spiser en proteinrig og sund kost behøver du hverken proteinpulver, BCAA, pre-workout kosttilskud eller hvad det ellers måtte hedde.

Du behøver faktisk kun ét kosttilskud: kreatin. Hvorfor? Fordi kreatin hjælper med yderligere 20-30% i fremgang i muskelmassen, og fordi man ikke som sådan kan få nok kreatin gennem kosten kun. Hvis du til gengæld gerne vil supplere med noget udover kreatinen, kan man med rette købe proteinbarer. Du kan se en test af proteinbarer af Liftmore.dk.


4: Gå efter de billige fitnesscentre

Nogle universiteter og uddannelsessteder udbyder gratis eller meget billige fitnessfaciliteter. Hvis dit universitet udbyder det, så træn der. Hvis dit universitet ikke udbyder fitnessfaciliteter, gælder det om at finde de billige fitnesscentre, hvor man ikke betaler mange hundrede kroner om måneden for et abonnement. F.eks. er der startet en ny fitnesskæde ved navn URBAN GYM, hvor man kun betaler 99,- kroner om måneden.


5: Du behøver ikke en personlig træner i begyndelsen

Mange bruger tusindevis af kroner hos en personlig træner til udarbejdelse af et træningsprogram, når de først begynder. Det behøver man overhovedet ikke. Du kan finde utallige gode træningsprogrammer på nettet med en enkel google-søgning. Dermed ikke sagt, at du aldrig nogensinde skal investere i en personlig træner på et tidspunkt. Når du f.eks. har trænet i et par måneder, kan det være meget værdifuldt at købe et par timer hos en personlig træner, som kan rette din teknik og give dig feedback på din træning. Men du behøver det i hvert fald ikke i begyndelsen.