Club1UP på Kulturmaskinen Odense

Club1UP på Kulturmaskinen Odense

Efter den kæmpe succes på åbningsaftenen er den nye fynske DupStep Club tilbage på Kulturmaskinen.
Torsdag den 29. april kl. 22 åbner klubben nemlig dørene op til fest med et tætpakket program. Denne aften kommer det københavnske Wobble Squad samt flere af Odenses egne dubsters DJs. Bandet Wobble Squad er et af de sounds der har markeret sig stærkt i år. Bandet er altid en garant for en god dansestemning og holder festen i gang hele natten. Wobble Squad er netop kendt for at stå for musikken til nogle af de største fester i København, og har desuden netop udgivet musik på WobbleTrouble som er deres eget label. Derudover kommer de tre fynske navne Indoo, La Cuchina Sound og Triky12, der begge har taget dupstep genren til sig, og netop nu er nogle af de helt store navne indenfor det Odenseanske natteliv. Festen foregår i Store sal, og det koster 50 kr. at komme ind.