Billige gaveidéer

Billige gaveidéer

Dette er sponsoreret indhold

Hvis du er studerende, synes du måske nogle gange, at det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen rent økonomisk. Du skal selvfølgelig have noget ordentligt at spise, men du vil jo også gerne med til studiets fredagsbar for tredje uge i streg. Derudover skal du sandsynligvis bruge penge på andre en gang imellem. Af og til dukker der jo en fødselsdag eller to op, og så er der naturligvis den dyre juletid, hvor hele familien skal have gaver. Virker det uoverskueligt? Herunder finder du nogle billige gaveidéer, som du kan lade dig inspirere af, hvis du er på SU.

Prisen på gaven er i princippet uden betydning

Som studerende har du sandsynligvis et budget, du skal overholde, hvis du skal have råd til at betale din husleje eller varmeregningen. Det er derfor forståeligt, at du ikke har råd til at give store og dyre gaver til venner og familie. Heldigvis er prisen på gaven uden den store betydning. Det bør den i hvert fald være, da det jo er tanken, der tæller. Så længe at du gør noget ud af gaven, kan selv billige gaver til under 200 kr. være gode gaver, som vil blive værdsat.

En god bog kan være et eksempel på en god og billig gaveidé. Prisen på en bog er fuldstændig ligegyldig, da det er indholdet af den, som skal være i orden. Du kan ligeledes finde tøj i god kvalitet, som ikke koster en bondegård.

Lav din egen gavekurv

Hvis du godt kan lide at være lidt kreativ, kan du lave din egen gavekurv. En personlig gavekurv kan fyldes med hvad som helst, men du bør selvfølgelig vælge nogle ting, som modtageren af gaven kan lide. Hvis du eksempelvis kender en ølentusiast, som snart har fødselsdag, kan en gavekurv med forskellige specialøl være en fremragende idé. Det kan bestemt gøres billigere, end du tror. Flere danske supermarkeder har hylder, hvor du kan finde en masse forskellige specialøl. Hvis du har et budget på maksimum 200 kr., vil du sagtens kunne købe fire, fem eller måske seks gode specialøl, som du kan lægge i gavekurven. En gavekurv kan naturligvis også bruges til andet end øl. Du kan for eksempel fylde en kurv med god chokolade, kaffe eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser.

Gavekort til oplevelser

Når vi taler om billige gaveidéer, er det nødvendigt at nævne et gavekort. Et gavekort kan godt lyde lidt tørt og kedeligt, hvis det eksempelvis er et gavekort på 150 kr. til en almindelig tøjbutik – selvom det bestemt også kan gøre folk glade. Det er dog også muligt at finde gavekort, som gælder til bestemte oplevelser. Du kan eksempelvis købe et gavekort til en tur i biffen, som du og en ven, en kæreste eller et familiemedlem kan få glæde af sammen. Det er ligeledes muligt at give et gavekort til et restaurantbesøg eller måske lidt massage. Der findes mange forskellige slags gavekort, hvorfor du helt sikkert kan finde et gavekort, som passer til dit budget, og som du synes er passende at bruge som gave.