Som udeboende studerende er du nødt til selv at sørge for maden – både indkøb og tilberedning. Det skal helst være billig mad, for pengene er små, og der skal også være plads til husleje, forsikringer, telefonregning, transport osv. Men samtidig vil du også gerne spise sundt – eller i hvert fald ikke for usundt – så hjernen er frisk, og kroppen er klar til nye udfordringer. Få gode råd til, hvordan du gør det!

SU bliver du ikke rig af, og SU-lån skal betales tilbage, så et studiejob vil klart være en fordel, hvis der også skal være råd til en tv-pakke, fitness, frisør og andre ”unødvendige” ting. Bor du tæt på familie, kan du håbe på at blive invitereret på mad dér i ny og næ – måske give dem et vink med en vognstang – og på den måde spare lidt på madbudgettet.

Madbudget til studerende

Alt i alt skal du minimum regne med 1.500 kr. om måneden til mad, personlig pleje, rengøringsmidler osv. Og her skal der altså være til morgenmad, frokost, aftensmad samt to til tre mellemmåltider. Hav altid en mellemmad med, når du er til dine timer, så du slipper for at gå i kantinen og købe alt for dyre chokoladebarer eller andre hurtige snacks, når du er gået sukkerkold.

Lav hellere en stak pandekager. Det koster under en femmer at lave 8-10 pandekager. De er nemme at fryse, og det er en måde at få nogle hurtige kulhydrater på. Det er måske ikke så sundt, men det er chokoladebaren heller ikke. Du kan se opskriften på gammeldags pandekager hos HurtigMums.

Når du skal flytte hjemmefra, kan det være en god idé at ønske dig en startpakke som indflytningsgave fra mor og far. En startpakke med mel, olie, sukker, havregryn, karry, paprika, bagepulver, vaniljepulver, salt, peber og alt det, der altid er i et velfungerende køkken, og som kan holde sig længe. Så er du godt i gang.

Spring ikke morgenmaden over

Det kan være fristende at springe morgenmaden over for at spare penge. Lad være! Det gavner dig ikke, for du bliver sløv og sulten op ad formiddagen og får brug for noget hurtigt til at mætte dig med. Spis i stedet en sund og fiberrig omgang havregrød eller en grov sandwich, som kan holde dig kørende helt til frokost.

Madpakke-idéer til studerende

Indholdet i madpakken skal også være fiberrig og mættende. Grøntsager og andre rester fra gårsdagens aftensmad kan bruges som kødpålæg, i salater eller i et pitabrød.

Du kan også gå på jagt i supermarkedets ”lav dato”/”red mig”-disk, eller hvad de nu kalder den køledisk, hvor de har varer, der er ved at overskride holdbarhedsdatoen. Her er der tit pålæg imellem. Og husk så, at ”bedst før” eller ”mindst holdbar til” ikke betyder, at varen ikke kan spise efter datoen. Brug din syns-, smags- og lugtesans. Kun ”sidste anvendelsesdato” skal du respektere.

Hvis du ikke kan lide mad, der har ligget i tasken en halv dag, og du ikke har adgang til køleskab på dit studiested, så invester i en madkasse med køleelement, eller ønsk dig en i fødselsdags- eller julegave.

Billig aftensmad for studerende

Det kan være dyrt at købe ind til én person. Derfor kan det være en god idé at slå dig sammen med andre studerende, der bor i nærheden, og oprette en madklub. Bor du på kollegie, må der være masser af andre med samme problem.

Alligevel skal det stadig ikke koste en formue. For det er ikke muligt at spare penge andre steder end på madbudgettet, hvis du skal bruge penge til andre ting.

Du kan ikke lade være med at betale halvdelen af huslejen eller forsikringen. Du skal også kunne komme fra hjem til studiested, så på transporten kan du heller ikke hive penge ud. Er forbruget ikke med i huslejen, kan du muligvis spare lidt på varme og strøm, men det er en langsigtet besparelse, ikke penge du kan bruge her og nu.

Så det gælder om at være kreativ, få brugt alt det, du køber og købe så billigt ind som muligt.

Madplan studerende

Vi kommer ikke uden om madplanen. ”Jeg har ikke tid til at lave madplan!” Jo, du har! Og du har ikke råd til at lade være.

Regnet ud på ugentlig basis vil det ikke tage dig længere tid at lave en madplan og købe ind en til to gange om ugen, end det vil tage dig at gå i supermarkedet dagligt. Vade uinspireret frem og tilbage mellem kølediskene for at finde på, hvad du har lyst til at spise i dag. Stå i kø ved kassen. Og forfra i morgen.

Kommer du på noget i løbet ad ugen, du har lyst til (nej, sushi udefra er ikke en mulighed på SU), så skriv det ned med det samme på din mobil, tablet eller i en notesbog. Så skriver madplanen næsten sig selv.

Har du fryserplads, er det ikke så vanskeligt at købe lidt større ind, men ellers så vælg råvarer, du kan ”genbruge”, så du undgår madspild – og hermed pengespild. Køber du f.eks. 400-500 g hakket okse, så skal du leve af det i 4-5 dage. Men det kan du også sagtens, uden det bliver det samme, du skal spise.

• Dag 1 – To hakkebøf af 125 g – den ene spises med tilbehør, grøntsager, bagte rodfrugter osv.
• Dag 2 – Den anden hakkebøf spises i en burger, med grovbolle og evt. med rodfrugterne fra i går til.
• Dag 3 – Pasta og kødsovs (evt. sovsen fra bøffen dag 1) af resten af det hakkede oksekød (150-250 g).
• Dag 4 – Pizza med rester fra både dag 1, 2 og 3.
• Dag 5 – Resten af pizzaen evt. med lidt frisk salat og dressing på.

Sørg for altid at have mindst en restedag på madplanen – selvom det i ovenstående eksempel ser ud til at være 4 restedage.

Rester kan bruges på pizza, i tærter, lasagner og gratiner, til salater, i sandwich, burgere, madpandekager, pitabrød, i supper eller sammenkogte retter. Rester behøver ikke at være retten fra i går, der bliver varmet i mikroovnen.

Kan du ikke lide rester? Så lad os kalde det overskud. Det giver i hvert fald overskud på madbudgettet.