Bedemand og begravelse
Langt de fleste af os skal desværre opleve at en nær og kær dør i vor levetid. Det er dog ikke alle der ved, hvad proceduren er, når en af vores nære dør, og hvor man skal henvende sig. Det kan du læse mere om her.
Bedemand løfter byrden
Det er en tung byrde at stå med ansvaret for at arrangere det hele midt oppe i en dyb sorg. Det er faktisk derfor man bruger en bedemand. En bedemand er en god rådgiver at have i en tung tid, men det er også en, der bistår med alt fra kiste og blomster, til arrangementer med kirke eller det sted, hvor begravelse eller bisættelse skal holdes. Der er mange måder at gøre ting på, og nogle bedemænd fokuserer på at gøre det lidt udenom det sædvanlige.
Det er rart at have nogen at støtte sig til, der er imødekommende og som løfter den tunge byrde med at arrangere alt det praktiske, der desværre skal ordnes, når nogen dør. Man kan på mange måder sige, at en bedemand er ekspert i lige præcis dette område. Og dermed kan en bedemand bidrage til at give dig, den støtte og hjælp du har brug for i den vanskelige tid. Der er jo i de fleste tilfælde kun tale om få dage fra død til begravelse, og derfor er det ikke sådan, at de fleste, der står den afdøde nær, er klare på at stå med et stort ansvar for kontakt til blomster, kirke osv.
Begravelse eller bisættelse?
Når nogen dør, skal man som regel vælge mellem begravelse eller bisættelse. Rent praktisk, så er der også prisforskel mellem disse to forskellige måder at tage farvel med en afdød på. Det er forskelligt fra bedemand til bedemand, hvilke priser de opererer med og hvordan dette forvaltes. Det lyder måske absurd, men det kan være en god ide at sammenligne lidt, inden man vælger. Det er også vigtigt at man finder nogen, som man føler man har god kontakt med.