Alle skæve gange tre

Alle skæve gange tre

Tredje gang er som bekendt lykkens gang, og med to succesrige forestillinger i bagagen slår Studenterrevyen for tredje gang dørene op til gak og løjer på Folketeaterets Lille Scene i Grøndal Centeret.
Titlen på årets revy er Alle Lige Skæve og tager udgangspunkt i den voksende danske intolerance og forskrækkelse over for forskelligheder. Studenterrevyen har aldrig været bleg for at tage kontroversielle emner op og være Revy-Danmarks frække dreng, og i år er ingen undtagelse. Ikke siden Klaus Rifbjerg, Jesper Jensen og Leif Panduros Gris På Gaflen fra 1962 har revyen haft så skarp en profil som i år. Instruktørtjansen er i år besat af Christina Sørensen og Tine Agertoft, som begge har optrådt som skuespillere i Studenterrevyen 2009 og 2010 og som nu har fået til opgave at holde styr på de ni skuespillere, der er castet til årets revy. Tillige er Tine Agertoft også instruktørassistent på dette års Cirkusrevy, når denne skydes i gang til maj. Studenterrevyen 2011 spiller i tidsrummet 24. marts – 9. april med start 19.30 på hverdagsaftener og 16.00 på lørdage. Billetter til Studenterrevyen kan fås på 33 32 15 11 eller via Billetnet. Revyen kan findes på www.alleligeskæve.dk og foreningens side www.studenterrevyen.dk. Yderligere informationer om revyen samt spørgsmål kan rettes til pressechef Andreas Theil på studenterrevy@live.dk eller 23 84 47 90.