Åbent Hus på Syddansk Universitet i Odense

Åbent Hus på Syddansk Universitet i Odense

Lørdag den 6. marts 2010 giver Syddansk Universitet i Odense dig en unik mulighed for at høre om studiet og studiemiljøet på Naturvidenskab i Odense.
Mellem 13 og 17 slår de nemlig dørene op for dig og din familie og venner, så I kan opleve hvordan det er at læse på Naturvidenskab på netop Syddansk Universitet i Odense. Her kan du høre om alle de naturvidenskabelige uddannelser, du får mulighed for at se undervisningslokalerne og laboratorierne og ikke mindst kan du møde studerende, der er klar til at fortælle om deres oplevelse af uddannelsen og studiemiljøet på Syddansk Universitet. Desuden vil de forskellige studievejledere stå klar til at fortælle og svare på dine spørgsmål, og de kan give dig råd og vejledning omkring adgangskrav, optagelse, uddannelse og karriere.