5 uddannelser og kurser til dig, som ønsker et fysisk aktivt job

5 uddannelser og kurser til dig, som ønsker et fysisk aktivt job

Der er mange, der drømmer om et job, som giver mulighed for at være fysisk aktiv i hverdagen. Kan du ikke se dig selv i et job, hvor du sidder stille dagen lang? Så findes der mange muligheder for uddannelser, som giver adgang til arbejde, hvor du kan bruge din krop og være i bevægelse. Du kan læse mere om dine muligheder på Uddannelsesnetvaerket.dk.

 

Håndværkerfaget

Håndværkerfaget er nok noget af det første, der falder dig ind, når du tænker på et fysisk krævende job. Og der findes mange former for uddannelser og jobs inden for håndværkerfaget. Du kan f.eks. blive murer, elektriker, tømrer eller maler. Med en håndværkeruddannelse får du lov til at bruge din krop og skabe resultater med dine egne hænder.

Du kan også vælge at blive montør inden for forskellige retninger. Du kan f.eks. uddanne dig til VVS-montør, hvor du arbejder med montage og installationer af facader, rør og energianlæg. Du kan også blive vindmølleoperatør, hvor du arbejder i højderne med at montere og installere på vindmøllerne.

 

Erhvervsklatring

Ønsker du lidt action og variation i hverdagen? Så er et kursus i erhvervsklatring lige noget for dig. Som erhvervsklatrer kommer du til bruge din krop på en anderledes og spændende måde. Du vil komme til at udføre arbejde på svært tilgængelige områder i højderne ved hjælp af teknikken Rope Access. Teknikken går ud på, at man, spændt fast i reb, udfører arbejde på områder og facader, som ellers ville kræve adgang via stilladser eller kraner. Erhvervsklatring kan kombineres med mange arbejdsområder inden for bl.a. håndværk, eventbranchen og rengøring. Du kan f.eks. komme til at arbejde med montage og installationer i højderne. Dette gælder alt fra montering af solceller til elinstallationer.

Du kan blive uddannet som erhvervsklatrer i de enkelte virksomheder, eller også kan du blive uddannet via kurser.

 

Idrætsinstruktør

Er du vild med sport, træning og motion? Så kan du overveje en uddannelse som idrætsinstruktør. Betegnelsen idrætsinstruktør dækker over instruktion og undervisning i mange forskellige former for idræt. Du kan f.eks. uddanne dig som:

  • Fitnessinstruktør
  • Personlig træner
  • Yogalærer
  • Skiinstruktør
  • Idrætstræner

Der er mange muligheder, og det afhænger af, hvor din interesse ligger. For at blive idrætsinstruktør kan du tage uddannelser og kurser i mange idrætsorganisationer, motionscentre og på højskoler. Som idrætsinstruktør får du lov til at beskæftige dig med den form for motion, som du interesserer dig for, og samtidig kan du lære fra dig og inspirere andre.

 

Militæruddannelse

I en helt anden boldgade kan du også tage en uddannelse i Forsvaret. Her kan du overveje at uddanne dig som professionel soldat. Det er både fysisk og mentalt krævende og forudsætter, at du er i god form og mentalt udrustet til arbejdet. Til gengæld er hverdagen som soldat fuld af spændende og anderledes udfordringer.

Derudover findes der også militære specialuddannelser inden for Forsvarets specialstyrker. Forsvaret har tre specialstyrker: Jægerkorpset, Frømandskorpset og Slædepatruljen Sirius. Fælles for de tre er, at både uddannelse og arbejde kræver en særlig fysisk udholdenhed og byder på udfordringer ud over det sædvanlige.

 

Teater-, udstillings- og eventtekniker

Som teater-, udstillings- og eventtekniker arbejder du med det udstyr, der skal bruges til udstillinger, teaterforestillinger og andre events. Under uddannelsen vil du få kompetencer i bl.a. sceneteknik, fremstilling af rekvisitter og arbejde med lys og lyd. Arbejdsområdet er bredt, og du vil kunne komme til at arbejde med alt fra museumsudstillinger til sceneopstillinger til koncerter. I denne sammenhæng kan du specialisere dig inden for et bestemt område. Denne uddannelse egner sig til dig, som både besidder et kreativt gen og en lyst til at bruge din krop i dit arbejde.