5 gode råd til at få et studiejob
Der er mange gode grunde til at have et studiejob, mens du studerer. Først og fremmest giver det lidt supplering til SU, og samtidig giver det god erfaring. Hvis du finder et studiejob, der er relevant for din uddannelse, kan det i sidste ende være med til at skaffe dig et job, når du er færdiguddannet.
Men der kan være stor kamp om de studiejobs, der udbydes. Derfor har vi her samlet 5 gode råd, der kan være med til at skaffe dit et studiejob.
Brug dit netværk
Når du skal til at søge efter et studiejob, er det en god idé at bruge dit netværk. Mange studiejobs bliver nemlig bemandet uden at have være slået op. Det skyldes, at en de eksisterende medarbejdere anbefaler en af deres studiekammerater, som så bliver ansat. Hold derfor øjne og ører åbne omkring dig og forhør dig hos dine studiekammerater, der har et studiejob. Det kunne jo være de manglede en ekstra på arbejdspladsen?
Hold dig orienteret online
En anden god idé er at holde dig orienteret online. Det kan du både gøre via sociale medier og ved at læse på forskellige nyhedssider, der omhandler jobsøgning.
Du kan bruge de sociale medier til at finde informationer om nogle af de virksomheder, du overvejer at søge job i. De mest oplagte medier i forbindelse med at finde dit studiejob er LinkedIn og Facebook, da mange virksomheder bruger de to sociale medier til at rekruttere nye medarbejdere.
Skab overskud før du søger
Det kan godt fylde meget i hverdagen at have et job ved siden af dit studie. Det er derfor en god idé, inden du søger studiejob, at overveje hvor meget tid du har tilovers ved siden af dit studie og eventuelle fritidsaktiviteter.
Det er vigtigt, at du er sikker på, at du har overskud til et studiejob, inden du søger. Ellers risikerer du, at det kommer til at tage mere tid end du havde regnet med, hvilket kan ende ud i, at du bliver for stresset. En måde hvorpå du kan skabe mere overskud i din hverdag, er fx ved at prøve kropsterapi.
Skriv en god ansøgning
Når du har fundet et job, som du gerne vil søge, er det altafgørende, at du skriver en god ansøgning.
Din ansøgning er det, som arbejdsgiveren har at vurdere dig ud fra, og skal derfor give et godt indtryk af dig, og hvorfor netop du er den rigtige til stillingen. Ansøgningen er en slags appetitvækker, der skal give arbejdsgiveren lyst til at kalde dig til samtale.
Det handler om at skrive en ansøgning, der fortæller det nødvendige om dig og dine kompetencer, men uden at det bliver for langt. Arbejdsgiveren skal helst kunne danne sig en ide om, hvem du er, og hvad du kan, ud fra din ansøgning.
Din ansøgning skal selvfølgelig også indeholde et CV. Her gælder de samme regler som ved den generelle ansøgning – CV’et skal være kort og overskueligt. Du kan evt. bruge en CV-skabelon til at lave et godt og indbydende CV.
Søg også uopfordret
Har du fundet en virksomhed, som er den perfekte til dit studiejob, kan du prøve at søge uopfordret. Når du skriver en uopfordret ansøgning, er det endnu vigtigere at du fanger arbejdsgiveren, der læser den. I den uopfordrede ansøgning skal du i høj grad sørge for at komme ind på, hvorfor virksomheden har brug for netop dig i deres team.