50.000 folkeskoleelever fik særlig hjælp

50.000 folkeskoleelever fik særlig hjælp

Knap 50.000 folkeskoleelever med særlige behov modtog specialundervisning i skoleåret 2008/09. Og 75 procent af specialundervisningseleverne modtog specialundervisning på en almindelig folkeskole.
Specialundervisningen skal fremme udviklingen hos elever med særlige behov. I skoleåret 2008/09 modtog i alt 49.441 folkeskoleelever denne hjælp i kortere eller længere tid. Det svarer til 8,4 procent af alle elever i grundskolen. Tallene er del af statistikken over specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/09. Oplysningerne er baseret på skolernes indberetning til Danmarks Statistik. Her er et udpluk af tallene:

Skoletype

75 procent af specialundervisningseleverne modtog specialundervisning i en almindelig folkeskole. Enten i en specialklasse eller som tilknytning til skolegang i en normalklasse. Resten har været tilknyttet specialskoler, dagbehandlingstilbud og behandlingshjem. Skoletype - Antal Normalklasser: 18.940 Specialklasser: 27.496 heraf - i specialklasse i alm. folkeskole: 18.493 - specialskole for børn: 9.003 Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem: 3.005 Total 49.441

Drengene er i overtal i specialundervisningen

Samlet set er knap 70 procent af eleverne i specialundervisningen drenge. Den største overvægt af drenge findes i specialklasserne og behandlingstilbuddene. Specialundervisningseleverne fordelt på køn og skoletype Køn - Normal klasser - Special klasser - Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Drenge 62,7% 71,7% 76,0% Piger 37,3% 28,3% 24,0% Kilde: Undervisningsministeriet