4 indretningstips til den lille studiebolig
Mange bor i studielejligheder eller -værelser, mens de studerer. Boligerne er ofte placeret tæt på universiteter og seminarer, og fordi der kun bor studerende i dem, er der rig mulighed for at styrke sit sociale netværk. Studieboliger er dog sjældent verdens største, og derfor kan det til tider knibe med pladsen. Heldigvis findes der mange tips og tricks til, hvordan man kan udnytte pladsen optimalt, så du ikke kommer til at gå på kompromis med boligindretningen. Du finder fire af dem herunder.
Brug multifunktionelle møbler
For det første kan du spare meget plads ved at bruge møbler, der har mere end én funktion. Vælg gerne en sovesofa, der kan fungere som både seng og sofa – på den måde undgår du at skulle presse to store møbler ind på få kvadratmeter. Du kan også kombinere spisebord og skrivebord ved at vælge et bord, der kan bruges til begge dele. Multifunktionelle møbler giver med andre ord lidt mere plads at gøre med, og det kan i den grad betale sig at investere i dem.
Indret opad
Helt generelt er det gavnligt at vælge opbevaringsløsninger, der udnytter højden i rummet frem for gulvarealet, der i forvejen er sparsomt. Det kan være alt fra små hylder over sengen til et højt garderobeskab. Hvis du vælger en høj reol eller et højt skab, kan det være en god ide at vælge en smal model, så møblet ikke kommer til at virke for voldsomt i rummet.
Brug væggene
Med tipsene herover er du godt på vej til at indrette en veludnyttet og funktionel studiebolig. De fleste vil dog også gerne pryde deres hjem med dekorative elementer for at gøre det hyggeligt og mere indbydende. Hvis du har det på samme måde, kan du med fordel udnytte væggene i rummet. Du kan for eksempel hænge et flot kunstværk – et billede, et maleri eller andet – op på væggen. Hvis du gerne vil tilføje dybde og smukke nuancer kan du se et stort udvalg af malerier her på mynewart.dk.
Ryd op
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at sørge for, at hjemmet er pænt og ryddeligt. Når man bor på få kvadratmeter, skal der ikke meget tøj, service eller studiesager til, før det kommer til at virke rodet. Sørg derfor for, at alle dine ting har en fast plads, så du hurtigt kan pakke dem væk.