4 festtemaer, du faktisk gider!

4 festtemaer, du faktisk gider!

Det kan være vildt svært at finde balancen mellem åndssvagt og genialt, når der vælges et tema til en fest. Derfor giver vi her vores bud på fire sjove og originale temaer, som folk rent faktisk gider at deltage i.

Guldkornene er givet af BilletFix

Okay for at være ærlig, så hader jeg seriøst enhver form for temafest, kostumefest eller lignende. Normalt er det kun festudvalget, som går op i udklædningen, og udsmykningen bliver aldrig gennemført. Og gæsterne? De er trætte af de samme dødsyge temaer og gør derfor ikke noget ud af klæde sig ud. Så hvad kan man lige gøre som arrangør? Man kan følge de tips vi gav sidste uge, Sådan gør du din kostumefest til en succes, men alt det er ligemeget, hvis man ikke har et originalt og fedt tema. Vi har derfor her givet vores bud på fire originale temaer:

1.    Pyjamasfest

Findes der et rarere outfit end din pyjamas? Findes der en bedre kombi end din yndlingsdrink og pyjamas? Nej det gør der da vist ikke. Så hvorfor ikke gøre det til en stor fest? Inviter dine gæster til en fed aften med god musik, masser af alkohol og dresscoden er selvfølgelig pyjamas!

Som prikken over i’et, kan I sørge for puder, tæpper, madrasser osv, så gæsterne kan boltre sig i pudekamp, bygge tæppehuler og hvad fantasien ellers rækker til.

2. Graffiti Fest

Gæsterne skal naturligvis ikke lave graffiti på væggene, men i stedet på hinanden! Alle gæsterne skal møde op i en hvid t-shirt, som de er ligeglade med bliver “ødelagt”. Sørg for at have et lager af tuscher, som I giver gæsterne ved indgangen og så skal de ellers bare tegne og skrive løs på hinanden.

3. Maskebal

Maskebal byder på elegance, mystik og flirterier. Inviter dine gæster til en aften i deres flotteste festtøj og masker til mystik, bobler, dans og hvem ved, hvad der ellers kan ske!

4. Harry Potter fest

Alle kender til Harry Potter filmene og mange elsker dem også! Så hvorfor ikke lave jeres helt egen HP fest, hvor folk skal komme klædt i deres “hus” farver og have en vild aften som troldmænd og hekse?
Et fedt lille trick er at lave drinks som “sorterings hat”. Tag vodka og sprite og hæld det i en kop, hvor der er lidt frugtfarve i enten rød, gul, blå, eller grøn.