I dag er der mere end 450.000 danske studerende, der har optaget et SU lån. Dette er flere end nogensinde før. Hvis du gerne vil undgå at optage et SU lån under din uddannelse, så læs de 3 nemme måder at undgå SU lån.

Reglerne for SU til videregående uddannelse

SU står for Statens Uddannelsesstøtte, og er et månedligt betalt beløb som (næsten) alle danske studerende kan få. Du kan som hovedregel få SU til alle videregående uddannelser. Din videregående uddannelse skal dog være godkendt til SU. Langt de fleste uddannelser er godkendt, men hvis du er i tvivl om hvorvidt dit drømmestudie er SU-berettiget kan du se hele listen over godkendte uddannelser her. De fleste religiøse og politiske uddannelser, der kræver at den studerende enten følger en bestemt religion eller er tilhænger af en bestemt politisk overbevisning, er eksempler på uddannelser der ikke er SU-berettiget. Der er også en række mere kreative uddannelser der ikke er SU-berettiget.

SU bliver opdelt i såkaldte “klip”, hvor hvert klip svarer til en måned. Det er kun på de videregående uddannelser man følger systemet med klip. På ungdomsuddannelser såsom Gymnasiale uddannelser er man berettiget i den tid man er under uddannelse, men du kan sagtens holde pause under en videregående uddannelse og stadig modtage SU. Der er en overordnet ramme på 70 SU klip. Det vil sige at du maximalt kan få SU i 70 måneder - 5 år og 10 måneder -  fra du starter på din videregående uddannelse. Selvom du maksimalt får SU for 70 måneder, får du stadig kun SU til det din uddannelse er normeret som. At en uddannelse er normeret efter noget betyder, at staten har en forventning til hvor lang de forskellige uddannelser vil tage. Et eksempel på dette kunne være Medicin. Cand. Med. hvor det tager 72 måneder at blive færdiguddannet. Der er så et praktik ophold undervejs, også kaldet turnusforløb, hvor man får løn. Hvis man derudover søger ind på en videregående uddannelse senest to år efter din studentereksamen, får du tildelt 12 måneders SU oven i den forventede varighed på uddannelsen. Skal du læse en uddannelse med praktikophold kan du få dobbeltklip i det samme antal måneder. Du kan desuden få SU til de fleste uddannelser i udlandet.

15% af dem der fuldførte deres uddannelse i 2011, havde klip tilbage. 8% blev nødt til at tage et slutlån fordi de, sandsynligvis, havde holdt længere pause end de havde klip til.

Ligeså i 2011, havde ca. 6,5% af befolkning et SU lån. Desuden var der i Danmark 35.000 danskere der havde misligholdt deres SU lån. Det vil sige at halvandet år efter endt uddannelse havde 35.000 stadig ikke betalt første rate af deres lån tilbage.

Hvem tager SU lån - og hvorfor?

Den typiske grund til at et SU lån er nødvendigt, er hvis man søger ind senere end de 2 år efter studentereksamenen, og bliver forsinket på uddannelsen. Dette vil betyde at man ikke får de ekstra 12 klip, og har dermed har man ikke penge til at holde pause i studietiden. Hvis du gør det står du uden penge, i de sidste måneder af din studietid. Der har man så mulighed for at tage et SU lån, således at man får et klip mere hver måned man modtager SU som man så skal betale tilbage senere. En anden hyppig grund er at omkostninger for uddannelsen ganske enkelt er højere end SU’en. Bøger, bolig og transport koster alt sammen og læser du i København eller Århus, er du næsten sikker på at en studiebolig koster det samme, eller mere, som den SU du får udbetalt. Så kan man blive nødt til at supplere med SU lån.

Grunden til at tage et lån kan være mange og hvad der er korrekt at låne penge til er du selvfølgelig kun selv herre over. Som hovedregel bør man dog aldrig låne til forbrug - og endnu vigtigere bør man aldrig låne penge uden at være opmærksom på at have en tilbagebetalingsplan. Har man ikke overvejet hvordan man skal betale sin gæld af, kan det være meget svært at komme af med den igen. Derfor er det en fordel at man ikke tager lån for at forsøde tilværelsen mere end højst nødvendigt. Det skal dog understreges at SU lån ikke er farlige på nogen som helst måde. Renten er altid 1% over Nationalbankens rente, diskonteringsrenten, og det er generelt en favorabel rente. Alligevel bør man tænke sig ekstra om inden man låner pengene. I følge Experian er der 55.000 unge i mellem 18 og 30 år, der er registreret i RKI. Det er rigtig mange. Derfor er det vigtigt at overveje sine beslutninger i forhold til at etablere gæld, så man ikke ender i blandt de 55.000 andre i RKI. Når man først registreret i RKI, bliver det fremover meget svært at låne penge for ikke at sige umuligt. Ifølge DR har én ud af syv danske unge sat i dyb gæld. Så overvej det grundigt inden du låner penge!

Hvordan undgår man så at tage et SU lån?

Der er flere ting som man kan gøre for at pengene rækker længere.
Lad os starte ved de tre ting som blev præsenteret før; Bøger, bolig og transport.

Bøger under studie er generelt dyre, men er nødvendige på mange uddannelser. En god ting at gøre er at købe brugte bøger på f.eks. Den Blå Avis, Gul Gratis eller Facebook. Der findes mange forskellige Facebook sider, en af dem er Studiebøger til salg i Danmark.En lille bonus er at der nogen gange er streget vigtige ting over eller skrevet noter i som du kan bruge til din fordel!

Du kan spare penge på boligen ved at gå lidt ned på pladsen. I stedet for at lede efter en lejlighed kun til dig selv, kan du gå sammen med en ven, eller flere som du kan dele med. Derved kan du næsten altid finde en billigere lejlighed end hvis du alene stod for huslejen. Desuden er der penge at spare ved at kunne købe mad ind til 2 eller 3 i stedet for kun én. Det er derudover også muligt at leje dit værelse eller din lejlighed ud, hvis du f.eks. tager et semester i udlandet eller har en længere rejse.

Transporten er lidt sværere at spare på. Hvis du bor inden for en radius af 5-10 kilometer af dit uddannelsessted, kan du med fordel investere i en cykel. Man kan finde en billig cykel på Den Blå Avis, som er tjent ind efter få måneder, hvor du ikke tager bus/metro. En anden mulighed er at snakke med folk i dit nærområde. Måske er der nogen der har en bil? Samkørsel er et super godt alternativ til at tage offentlig transport og regner man prisen ud er den væsentlig lavere end offentlig transport.

Studiejob - Supplering til din SU

Man kan som sagt undgå at tage et SU lån, ved at spare på de forskellige omkostninger som bøger, bolig og transport. Det er derudover også godt at have et studiejob. Så hvis man kan kombinere SU med en anden indtægtskilde, er det en perfekt mulighed for også at undgå SU lån. Det vil øge den disponible indkomst, så man kan på den måde slippe for at låne penge for at dække sine omkostninger. Man skal dog være opmærksom på at der et maksimum man kan tjene ved siden af sin SU. Dette maksimum bliver opgjort på årsbasis, så fra Januar til December. Det vil sige at dette maksimum bliver nulstillet d. 1 Januar hvert år og du kan begynde at tjene penge igen, hvis du har ramt loftet tidligere på året. Loftet bestemmes af mange forskellige ting. Hvis man f.eks. Modtager SU i en måned må du tjene 11.922 kroner om måneden ved siden af SU. Hvis man så har orlov, er i praktik eller er erklæret studie inaktiv må du tjene 18.878 kroner om måneden. Hvis du ikke modtager SU må du tjene 36.336 kroner om måneden. Tjener du mere, skal du betale SU tilbage og penge for SU lån. Hvis du kan se at du kommer til at tjene mere end de 11.922 kroner om måneden, for eksempel, kan du fravælge SU og dermed forhøje dit loft til 36.336 kroner om måneden. På den måde slipper du for at betale SU tilbage, og du har et ekstra klip hvis nu du skulle få brug for det senere. Dog er der et smart trick man kan bruge. Man kan få sin arbejdsgiver til at oprette en kapitalpension, på den måde kan du undgå et SU smæk. Man kan nemlig ved hjælp af en pensionsordning få SU opkrævningen til at gå helt i sig selv eller i hvert fald blive væsentlig mindre. Det vil sige at hvis du tjener 19.000 kr, kan du sætte 7.078 kroner ind til din pensionsordning og dermed undgå et SU smæk. 

Hvis du gerne vil have at dine penge rækker lidt længere er det en god ide at have et månedligt budget. Der er ofte mange penge at hente i faste omkostninger f.eks. Forsikring, mobil, kreditkort eller bredbånd. Gå ind på Samlino.dk og sammenlign priserne på disse ting og du vil få lidt ekstra lift i budgettet.