3D-printeren er ved at blive voksen

3D-printeren er ved at blive voksen

Hvis du har bare en smule interesse inden for den tekniske verden, har du uden tvivl hørt om den revolutionerende 3D-printer, der snart kommer til at ændre hele den måde, vi bygger og skaber ting på, både privat, men i den grad også i produktionsøjemed.

Du kommer også til at lære 3D-printeren at kende i studieregi, da den allerede nu er en del af pensum bl.a. på medicinstudiet og mange flere.

Men 3D-printeren er ikke noget, vi først er begyndt at stifte bekendtskab med inden for de sidste 12 måneder. Den har været længe undervejs, og det er mange år siden, vi så den første model på markedet.

Da 3D-printeren så dagens lys for første gang

Den 3D printer, vi kender i dag, har været længe undervejs. Faktisk er det mere end 30 år siden, at den første idé til 3D-printning kom. Helt nøjagtigt skal vi tilbage til 1980, hvor den japanske Dr. Kodama ansøgte om patent på det, der skulle være den grundlæggende teknologi for 3D-printning.

Siden er der flere og flere, der har ansøgt om patenter på specifikke dele af teknologien. I 2007 blev det første 3D-printsystem solgt for intet mindre end $10.000, mens Mattel nu her i 2016 løftede sløret for den første 3D-printer til forbrugeren med en købspris på kun $299.

Bliver lige så almindelig som en normal printer

Dermed er 3D-printeren ikke længere kun tiltænkt store virksomheder eller privatpersoner med lommerne fulde af guld.

Den innovative printer har fundet vej ind til almindelige forbrugeres hjem, og inden længe vil det være lige så normalt at have en 3D-printer som en almindelig printer.

Alt tyder på, at prisen vil blive ved med at rasle ned som tiden går, og flere og flere teknologivirksomheder kæmper om at kunne levere det bedste produkt til den almene forbruger. Store virksomheder som Google og HP har sat mange penge ind på at nå først i mål med den perfekte 3D-printer, og alt tyder på, at det snart vil lykkes dem at komme frem til kvalitetsfuldt resultat.

Skal du have dig en 3D-printer?

Hvor 3D-printeren langt hen af vejen er blevet set på som et stykke legetøj, man kan lave sjove ting med, er den nu begyndt at blive taget langt mere seriøst. Det er allerede lykkes at bygge de første huse og sågar biler med en 3D-printer. Det kan være, at du fremadrettet ikke skal købe dit biludstyr online hos Landberg, men i stedet bare downloade en opskrift og sætte printeren i gang.

Så hvis du ikke før var lidt hooked på at gå ud og købe en 3D-printer til dig selv, er der gode chancer for, at du er blevet det nu. Og heldigvis for dig koster en kvalitets 3D-printer nu ikke mere end en almindelig smartphone.