10. klasse styrker unge både fagligt og socialt
Unge i 10. klasse vurderer, at de er bedre rustet til at tage en ungdomsuddannelse, end de var, da de gik ud af 9. klasse. Det viser en evaluering af 10. klasse, der blandt andet har set på de unges uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation.
Det kan være gavnligt for nogle unge at tage 10. klasse, fordi det gør dem bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det viser en evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har lavet.
Evalueringen viser også, at unge der tager en erhvervsuddannelse efter 10. klasse, generelt vurderer deres egen uddannelsesparathed, trivsel i skolen og motivation til ungdomsuddannelse højere end ele-ver, der er gået direkte fra 9. klasse til en erhvervsuddannelse.
Eleverne, der tog 10. klasse inden en erhvervsuddannelse, føler sig desuden mere parate til en ung-domsuddannelse, end da de gik i 9. klasse.
Det ser dog anderledes ud for eleverne, der vælger en gymnasial uddannelse. Her er der ikke den store forskel på, om de begynder på en gymnasial uddannelse efter 9. klasse eller 10. klasse.
EVA’s evaluering er blandt andet gennemført ved hjælp af telefoninterviews blandt lærere i 10. klasse og af spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og elever.
Kilde: UVM