Vesterlauget

Er du til hyggelig stemning og en god portion mad til fornuftige priser? Så kan vi anbefale dig at kigge lidt nærmere på Vesterlauget i Aarhus. Den hyggelige madbodega byder nemlig på lidt af hvert, og er en lille perle i smilets by. Du finder helt konkret caféen på Vestergade 50. Hvis du ikke er kendt i Aarhus, så er det nærheden af Magasin, åen og mange andre hyggelige spots i byen. Beliggenheden kan i hvert fald ikke blive meget bedre, hvis du i forvejen er ude på shoppingtur med veninderne.


Der skal ikke herske nogen tvivl om, at valgmulighederne er mange, når det kommer til spisesteder i Aarhus. Her boomer det med spisesteder i forskellige prisklasser og med udgangspunkt i mange forskellige dele af verdenen. Er du dog til god, gammeldags hygge, så er Vesterlauget bestemt et godt bud.


Når det kommer til udvalget af mad, så kan du hos Vesterlauget først og fremmest nyde din morgenmad eller frokost. På menukortet finder du bl.a. “Laugets Morgenbræt” og alt fra æggemadder til kartoffelmadder. Mums. Du kan også komme om aftenen, hvor caféen serverer dagens ret og dagens dessert som aftenmåltid. Det er oplagt at komme på visit hos Vesterlauget. Særligt inden en forelæsning, efter en lang dag med studiegruppearbejde eller som pitstop på shoppingturen. Her er du i hvert fald sikret hyggelig stemning, og personalet vil sørge for, at du får en dejlig oplevelse. Læs mere om indholdet på menukortet her.


Noget, vi gerne vil fremhæve, er priserne. Priserne hos Vesterlauget er nemlig yderst studievenlige, hvorfor det er en oplagt café for den unge studerende, der måske ikke har det helt store rådighedsbeløb til caféture, men stadig ønsker at forkæle sig selv engang imellem. 


Lokalerne i Vesterlauget er rigtig hyggelige, hvorfor de skaber dejlige rammer for et cafébesøg i en madbodega med en helt særlig værtshusstemning. Når solen skinner, kan du med stor fordel sætte dig ved et af pladserne udenfor, som caféen stiller til rådighed. Her kan du nyde din frokost og kop kaffe samtidig med, at du kan nyde det aarhusianske byliv. Du kan også i ro og mag nyde en god øl eller cider i caféen. Det kan være et hyggeligt sted at starte sin bytur ud, hvis du har planer om at udforske nattelivet i Aarhus. Beliggenheden gør i hvert fald, at du ikke skal tænke på transportmuligheder. 


Hvis du vil vide lidt mere om caféen, og gerne vil fornemme, hvilken stemning du kan forvente dig af Vesterlauget, inden du besøger caféen, så kan vi varmt anbefale dig at tjekke Vesterlauget ud på Instagram. Her gemmer der sig en masse fine billeder både af maden, lokalerne og andre hyggelige opdateringer, som personalet har sørget for. 


Er du til madbodega-stemning? Lægger du stor vægt på SU-venlige priser? Så er Vesterlauget en café i Aarhus, som du ikke må gå glip af.