Ungdomskollegiet

Ungdomskollegiet er et bosted for psykisk udviklingshæmmede. Værelserne er nyistandsatte ved indflytning. Vedligeholdelse af værelserne under opholdet varetages af den unge og Ungdomskollegiet varetager vedligeholdelse af fælles- og servicearealer. Såfremt der er særlige ønsker til maling, gulvbelægning mv. betales dette af beboeren. Faciliteter som vaskemaskine, tørretumbler m.m. forefindes i husene. Beboeren sørger selv for møblering og gardiner og kollegiet stiller ikke personlige hjælpemidler til rådighed. Ungdomskollegiet i Kolding har enkelte møbler til rådighed, hvilke, der efter aftale, kan disponeres over.


Der er 18 værelser med eget toilet og bad. Der er fælleskøkken og fællesarealer, samt en stor biograf.