Tivolihallen

Ønsker du at opleve en autentisk og charmerende dansk frokostrestaurant i hjertet af København? Så kan du med fordel tage et smut forbi Tivoli Hallen, som er beliggende på adressen Vester Voldgade 91.


Restauranten er en kælderrestaurant, som er yderst autentisk og stammer tilbage fra 1900-tallet. Interiøret er fra 1920 og indrettet med en masse forskellige spændende ting, som du straks vil opleve, når du træder ind ad døren hos Tivolihallen. Derudover er det ikke blot indretningen, som har en autentisk stemning fra hundrede år tilbage. Her i restauranten sørges der nemlig også for at have en betjening, som man kunne forestille sig dengang: nemlig en venlig og hjælpsom betjening. Her hos Tivolihallen har de ofte jakkesætsbeklædte gæster, idet restauranten er beliggende tæt på både Rådhuset og Christiansborg, og derfor ofte huser politikkere. Udover den autentiske indretning, er selve bygningen også en ældre én af slagsen. Den blev nemlig opført allerede i 1790’erne, og fik i 1912 navnet Tivolihallen.



Restauranten er blandt andet kendt for deres gode, danske smørrebrød. Dette bliver selvfølgelig tilberedt fra bunden, så du er sikret mad i høj kvalitet og med en god smag. Det er tydeligt, at denne frokostrestaurant er yderst populær og af god kvalitet, og restauranten bliver endda nævnt i bogen ”1001 Restaurants You Must Experience Before You Die”, hvilket helt klart fortæller noget om kvaliteten.


På menukortet finder du et stort udvalg af fisk, smørrebrød, lune retter samt ost og søde sager. Udover deres smørrebrød, finder du her hos Tivolihallen også lune frokostretter og deres specialitet, som er kogt klipfisk. Der er derfor noget til enhver smag, hvis du vælger at spise din frokost her. Af drikkevarer finder du også et større udvalg. Du kan her nemlig få forskellige vine, hvad end du er til rød, hvid eller rosé. Derudover kan du her finde forskellige øl, vand, brændevin, cognac, kaffe og te.



Hvis du ønsker et sted i centrum af København, hvor du kan opleve en ægte autentisk dansk stemning samt få lækre smørrebrød eller andet dansk mad, så kan du tage et smut forbi Tivolihallen og opleve netop dette.