Tabu & Ubat Veggie

Er du vegetar eller veganer, og leder du efter et sted, hvor du kan nyde et godt måltid? Så skal du helt sikkert tage en tur forbi restaurant Tabu & Ubat Veggie, der er en vegetarisk og vegansk restaurant beliggende på Vesterå 5 i Aalborg.


 


På Tabu & Ubat Veggie i Aalborg finder du et vegetarisk og vegansk køkken, hvor kød, fisk og fjerkræ undlades, og hvor fokus i stedet er på jordens velsmagende afgrøder og landsdelens velkendte mejeriprodukter. Kreativitet, spontanitet, ny viden og nye smagssammensætninger er dogmet for Tabu & Ubat Veggie, og retterne sammensættes af sæsonens råvarer. Derfor vil du også opleve en løbende udskiftning på menukortet, hvilket giver dig en god undskyldning for at besøge stedet igen og igen.


 


Tabu & Ubat Veggie er byens første og gennemførte vegetarisk og veganske spisested. Med Michael ‘Miv’ Pedersen ved roret, har restauranten opbygget stærke relationer og netværk med nogle af Nordjyllands bedste producenter. Økologi, biodynamik og bæredygtighed er særdeles essentielle kerneelementer for både disse producenter, men også for restaurant Tabu & Ubat Veggie.


 


Tabu & Ubat Veggie vil være med til at ændre grænserne for, hvad man kan gøre med grøntsager. På restauranten ønsker de at gøre op med forestillingen om, at grøntsager kun kan udgøre tilbehøret til en ret. De mener nemlig, at grøntsagerne kan udgøre et helt måltid i sig selv, hvis bare det sammensættes korrekt.


På Tabu & Ubat Veggie er alle velkomne, hvad end man er vegetar, veganer eller noget helt tredje. Restauranten er et oplagt sted at besøge for alle dem, som har lyst til et anderledes, inspirerende og velsmagende måltid.


Der er gode muligheder for at besøge restauranten, da den har åbent både morgen, middag og aften. På Tabu & Ubat Veggie kan du nyde maden ved deres borde, i deres behagelige grønne sofaer eller udendørs i deres hyggelige gårdhave. Uanset hvor du vælger at placere dig, er du garanteret en hyggelig stemning, der danner de bedste rammer for en grøn gastronomisk oplevelse.


På deres Facebook får restauranten 4,9 ud af 5 mulige stjerner, hvilket vidner om et sted, der helt klart er værd at besøge. Velsmagende mad af høj kvalitet lavet på gode råvarer, en fantastisk atmosfære og en god betjening er blot få af de ting, som tidligere besøgende især fremhæver ved stedet.


Lyder dette som noget for dig? Så må du helt sikkert ikke snyde dig selv for et besøg på restaurant Tabu & Ubat Veggie i Aalborg. Her er du garanteret en helt fantastisk vegetarisk og vegansk smagsoplevelse, som du ikke finder andre steder i den nordjyske hovedstad.