Syddansk Universitet Odense

Syddansk Universitet Odense

Godt 800 forskere og knap 12.000 studerende i Odense arbejder hver dag på at finde frem til ny viden og erkendelse og på at uddanne sig.

Campus er desuden hjemsted for at stort universitetsbibliotek, der såvel med bøger som med adgang til en række databaser understøtter forskning og uddannelse. Rammen om det hele er byen i midten af Danmark, Odense. Et net af cykelveje forbinder Campus med en bymidte fuld af fritidstilbud for såvel studerende som undervisere. 30.000 studerende fra 22 videregående uddannelser er med til at sætte deres præg på byen. Universitetet har i de seneste år oprettet en stribe nye uddannelser i Odense. For eksempel en succesrig journalist-uddannelse, statskundskab og biologi på tværs. Desuden har Syddansk Universitet som det eneste universitet i Norden en uddannelse i kiropraktik (klinisk biomekanik).