Sunset Boulevard - Kolding

Hvis du ønsker fastfood, som ikke er så syndig som så meget andet junk food, så er Sunset Boulevard et oplagt valg til dig. Sunset Boulevard beskriver nemlig selv på deres hjemmeside, at “det bare føles bedre”. De gør sig nemlig umage på deres takeaway, samtidig med at kvalitet, friskhed og effektivitet er yderst vigtigt for dem. Her kan du både få lækre sandwiches, burger, fritter og andet, som du både kan spise direkte i restauranten eller som take away, hvad end du selv ønsker. Sunset Boulevard er at finde over hele landet, og i Kolding finder du blandt andet Sunset på adressen Vejlevej 243.



Jeppe Droob får ideen til Sunset Boulevard under en rejse til Australien. 26 år gammel havde han netop sagt sit job op, og vidste ikke lige hvad han skulle kaste sig over. Jeppe havde altid haft en drøm om at starte sin egen virksomhed og havde derfor øjne og ører ude efter spændende idéer. I Australien lagde han mærke til de mange forskellige muligheder, som der var for at få noget hurtigt at spise under afslappede former – specielt indenfor sandwich. På dette tidspunkt var en sandwich i Esbjerg, hvor Jeppe kommer fra, noget med 2 stykker franskbrød og lidt intetsigende fyld, så idéen om at åbne en sandwich restaurant begyndte stille og roligt at tage form og Jeppe fik hurtigt familiefirmaet med på idéen, da han vendte retur til Danmark.


I 1996 åbner verdens første Sunset Boulevard restaurant i Odense Banegårdscenter, som altså er deres første restaurant i denne fastfood kæde. På menukortet kunne man finde sandwich både kolde og grillede samt de berømte pommes frites med det specielle krydderi. Restaurant nummer to kom kort tid efter i Esbjerg februar 1997. Og derfra er det gået støt og roligt fremad.


Sunset Boulevard har mere end 40 restauranter fordelt rundt om i Danmark og Færøerne. Succesen bag skyldes, at Sunset Boulevard konstant er opdaterede på de nyeste madtrends, og af samme grund opdateres deres menukort også flere gange årligt. På den måde kan de tilbyde deres gæster de mest spændende udvalg af sandwiches, burgere, salater, desserter og deres pomme frites-klassiker.  Hver dag kæmper Sunset for at give deres gæster en oplevelse udover det sædvanlige. Ærlighed, åbenhed og hjælpsomhed er værdier som spiller en stor rolle i Sunsets tilgang. Derigennem sikres kunderne mad og service af høj kvalitet. Da der dagligt langes burgere, sandwiches, pomme frites og desserter henover disken, er det vigtigt for Sunset, at der gøres meget ud af at skaffe de helt rette råvarer, for herefter at kunne sammensætte lækre smagskombinationer, der både smager skønt, men som også pirrer smagsløgene. Sunset tester og smager masser af produkter og råvarer, og lader deres gæster gøre det samme, for at kunne finde frem til den nye favorit.


Sunset Boulevard vil gerne kendes på deres imødekommenhed og deres professionalisme, så de sørger altid på at gøre sig umage, så deres kunder er tilfredse. Her er det hyggeligt at være, og man skal som kunde altid føle sig velkommen og forkælet. Hvad end du ønsker at blive forkælet i deres restauranter eller tage maden med hjem og nyde i dit eget hjem, så er dette muligt. Tjek eventuelt deres hjemmeside ud, for at se, om der ikke findes en Sunset restaurant i nærheden af dig.