Studerende foretrækker danske virksomheder

Studerende foretrækker danske virksomheder

Danske virksomheder ligger højt på de unges ønskeliste over fremtidige arbejdspladser.

Hvis der var frit valg på alle hylder når det gælder fremtidige arbejdspladser, ville langt de fleste der studerer økonomi vælge Mærsk, dem der læser naturvidenskab eller til ingeniør, drages mod Novo Nordisk, og it-studerende ville klart vælge et job hos Google. Det viser en undersøgelse blandt 6384 danske studerende lavet af Universum i 2012.


Stor tysker ligger nr. 2


Dem der studerer naturvidenskab eller til ingeniør, foretrækker klart de danske virksomheder, hvis det er et drømmejob det gælder. Der er dog en undtagelse, nemlig Siemens, som er tysk, er rykket helt op på en andenplads lige efter Novo Nordisk.


De næste ikke danske virksomheder på ”ønskelisten” er, IBM på en 18. plads, og Grontmij kommer på en 23. plads.


Jesper Dansholm, landedirektør hos Universum siger: ”De danske virksomheder står stærkt i forhold til at tiltrække de naturvidenskabelige kandidater og ingeniører, og dette er med til, at styrke vores danske rådgivende ingeniørvirksomheder og medicinalfirmaer”.


Novo Nordisk, Novozymes, Cowi og Rambøll ligger alle på listens top 5.


It-studerende krydser grænsen


Det danske tilhørsforhold, gælder ikke når man spørger de it-studerende. De har nemlig Google, Microsoft og IBM på de tre øverste pladser på listen, dog kommer Bang & Olufsen på 4. Pladsen, som den højst placerede danske virksomhed.


B & O har været igennem nogle hårde år, hvor salget er gået sløjt, men nu er de fint med i toppen igen, når det gælder om at tiltrække de it-studerende.


Krisen har ramt hårdt mange steder, b.la. Vestas er dykket hele syv pladser og er havnet som nr. 18.


Hos de økonomistuderende er alle i top fire de samme som sidste år. Mærsk øverst, så Carlsberg, Novo Nordisk og Lego.