Specialer bliver afleveret hurtigere efter nye regler

Specialer bliver afleveret hurtigere efter nye regler

Nye regler omkring specialeskrivning på landets universiteter trådte i kraft den 1. september 2008.

Reglerne blev sat i værk for, at forhindre kandidat studerende i at bruge et eller flere år på at skrive deres speciale.

De nye regler går ud på at man ikke længere kan aflevere specialet når man ønsker det, men i stedet skal aflevere det et halvt år efter det er påbegyndt. Gør man ikke det, så dumper man og får tre måneder til at løse en ny problemformulering. Opnås dette heller ikke, så får man endnu en problemformulering og tre måneder. Herefter bliver man smidt ud af universitet, hvis man ikke løser opgaven.

Af denne grund er forsinkede specialer allerede faldet med omkring 10% vurderer studiechef på Syddansk Universitet Per Andersen.

StudenterGuiden.dk ser en positiv effekt af disse regler, idet studerende ikke længere behøver at bruge markant længere tid, end det tilskrevne halve år, på specialet for at opnå en god karakter. Det giver sig selv, hvis der er studerende der bruger flere år på et speciale, vil det være sværere for de studerende der følger det fastsatte halve år til specialet, at opnå en tilsvarende god karakter.

På den anden side må man heller ikke lukke øjnene for, at det samtidig muligvis lukker nogle muligheder for at studerende kommer frem til ny viden, der kunne være til gavn for samfundet. Set i forhold til at erhvervslivet skriger efter uddannet arbejdskraft mener StudenterGuiden.dk, at reglen er svagt positiv for Danmark og dets studerende.