Sliders

På jagt efter den perfekte burger? Så bør du helt sikkert svinge en tur forbi Sliders på Nørrebrogade. Hos Sliders finder du et bredt udvalg af forskellige, lækre burgere, der tydeligt er kreeret med masser af kreativitet. Her bliver der kræset for alle råvarerne og for dine smagsløg.

 


 


Byens Bedste Burger


Midt i det sprudlende København på Nørrebrogade finder du den lille burgerrestaurant Sliders. Restauranten blev i 2017 kåret som Københavns bedste burger, så hvis du længe har ledt efter den perfekte bruger, så skal du da en tur på Sliders. Her skal du være klar på at blive overrasket, og din opfattelse af en burger bliver nok udfordret. Her får du ikke en almindelig sesambolle med bøf, salat, tomat og ketchup. Her får du braiseret and, jalapeño creme, brie og knuste flæskesvær.


 


 


En burger ud over det sædvanlige


Ideen til den bemærkelsesværdige burgerbar startede i et lille køkken på Christianshavn i 2011. Efter lang tids kreativ ideudveksling, inspirationsindsamling og mere end 100 lækre burgeropskrifter der blev kogt ned til 9 skønne burgere, stod konceptet klar til at blive ført ud i livet. Her er det gode håndværk i fokus, så du kan få en perfekt burger, der sprænger rammerne og udfordre ideen om den klassiske burger. Selvom menuen er lidt ud over det sædvanlige, skal du nok finde en klar favorit blandt de 9 usædvanlige sliders. Hvad med en Sloppy Mama med braiseret okse i rødvinssauce, toppet med sprød bacon og syltede rødløg? Eller en Little Miss Fatty med flammegrillet bøf af hakket oksekød, en fed creme af bagte peberfrugter, løg, chili og mandler, med cheddar, sprød bacon og syltede squash? Hvis du virkelig leder efter en burger der sprænger rammerne, så kan du kaste dig over Jalapeño Cream der har en lækker flammegrillet bøf af hakket oksekød, fed jalapeño creme, balsamico-marinerede jordbær og karamelliserede rugbrødscroutoner. Du kan få en af de utrolige sliders til 45,- eller en mealdeal med tre smagfulde slideres og tykke fries til 129,-. Her har du den perfekte bruger til en pris som pengepungen også kan klare. Det bliver jo bare ikke bedre! Vi ses til en god burger på Sliders!