Sangskriverlinien

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark Ingen SU eller løn Højskolekurser Ingen Engelsholm Højskole
By Hele Danmark
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Højskolekurser
Adgangskrav Ingen
Uddannelsesinstitution Engelsholm Højskole
Sangskriverlinien

Sangskriverlinjen på Engelsholm henvender sig til dig, som arbejder ambitiøst og seriøst med sangskrivning. Vælger du den Internationale Sangskriverlinje vil dit ophold på Engelsholms Højskoles Sangskriverlinje starte, førend du er begyndt.

Vi foreslår, at du sender en sangtekst eller to, evt. et track, hvis du har det, inden du starter. Den første uge vil du få feedback, gode råd og hjælp af en erfaren sangskriver.

Musikken
I dit arbejde med musikken kan du inddrage skolens smukke og lækre vintage-instrumenter: fender rhodes, würlitzer, hammondorgel, Slingerland 63’drumkit m.m.

Vi giver dig kompetent sparring og ny inspiration inden for alt fra tekster og melodilinjer til groove og instrumentering. Musikken er altid i centrum.

Intenst forløb
På sangskriverlinjen tilbyder vi et intenst forløb, hvor du får mulighed for at fordybe dig i det at skabe noget. Det store arbejde skal komme fra dig selv. Dvs. at vi er der til at stille de rigtige spørgsmål frem for at give dig svarene.

Herudover vil du i et intenst projektforløb komme til at samarbejde med skolens elektroniske linie og prøve kræfter med at indspille nogle af dine sange i deres musikalske univers.

Undervisningen
Undervejs i undervisningen vil du komme til at møde en række kunstnere og personligheder fra musikbranchen, der formodentlig vil kunne inspirere din kreativitet.

Engelsholm tilbyder 16 ugentlige lektioners undervisning på linjefagene. Undervisningen foregår typisk på den måde, at der gives et oplæg, som kan være udgangspunkt og impuls for den kreative proces.

Det kan være en film, en kreativ begrænsning, en kunstnerpræsentation, et billede osv. Det er helt naturligt, at man undervejs sammensætter en gruppe, man kan spille sine numre med. Det kan både være elever fra linjen, men også fra de øvrige linjer.


Jobmuligheder

Sangskriver.