Sådan kommer du bedst af med din elektronik

Sådan kommer du bedst af med din elektronik

Ny smartphone, ny tablet og ny computer. Som følge af teknologiens udvikling kommer der konstant nye, smarte produkter, som vi alle gerne vil have i vores samling. Men det betyder jo, at vi efterlader noget gammelt elektronik, også selvom det fungerer. Danmark er desværre det tredje land i Europa, der genererer mest elektronisk affald. Så hvordan skiller du dig af med din elektronik på en smart og miljøvenlig måde?  


Byt til nyt 


I mange elektronikforretninger kører man med et koncept, hvor du kan indlevere din brugte elektronik og få rabat, hvis du køber et nyt produkt i samme forretning. Her er der forskellige steder, hvor du kan få rabat.  


Hos Humac hedder konceptet BuyBack, hvor man sætter fokus på at være grøn. Du kan aflevere din gamle mobil eller computer, som bliver renset for data og derefter solgt videre til udlandet. Ellers bliver det genanvendt, bl.a. til andre produkter. Det gode ved Humacs koncept er, at de ikke kun tager imod Apple-produkter, så du kan sagtens komme ned med din gamle HP-computer og få rabat.  


Når du har købt en ny Mac-computer, kan du få rabat på MacKeeper, som er et rigtig fint VPN-program.  


Giv til velgørenhed 


Har du anskaffet dig en ny telefon og efterlader en gammel, men velfungerende telefon, kan den doneres til velgørenhed. Når du donerer din telefon, som ellers er lidt slidt, sender velgørenhedsorganisationer telefonen ned til mennesker i nød. 


Sælg dit brugte elektronik  


Det er blevet mere in at købe brugt elektronik, da det ofte kan fungere lige så godt som nyt elektronik. Derfor kan du sælge din gamle telefon til en butik som Blue City, som gør din telefon så god som ny, så den kan sælges videre.  


De tester din telefon, din computer, eller hvad end du vælger at sælge videre. Derefter bliver den renset helt, dine data bliver slettet, og produktet bliver nulstillet. Dermed er den næsten så god som ny og kan sælges videre til en glad ejer. Det er en bæredygtig løsning, som også kan give dig lidt penge på kontoen.