SHU BI DUA og Danseorkestret koncert i Den Fynske Landsby

SHU BI DUA og Danseorkestret koncert i Den Fynske Landsby

Som det eneste sted i landet kan Den Fynske Landsby med stor glæde præsentere en fantastisk dobbeltkoncert med både Danseorkestret og SHU BI DUA fredag den 4. september.
Begge band er kendt for deres festlige stil og deres musik er et sikket hit ved de fleste danske fester.

SHU BI DUA er et popband der blev dannet i 1973, og siden med mellemrum har udsendt mange af de traditionelle danske hits som mange stadig hører i dag. Ikke mindst er bandet med deres nyeste udgivelse i topform der på en humoristisk måde fortolker de klassiske H C Andersen eventyr.

Danseorkestret er ligeledes et af de gode gamle danske popband. Bandet er ikke mindst kendt for deres ”Regndans” og ”Kom Tilbage Nu” der netop i år er kåret til Danmarks største hit nogensinde. Danseorkestret er desuden aktuelle med deres nye album Over Byen Under Himlen”, der har høstet stor ros både blandt kritikere og fans.

Så kom ud i Den Fynske Landsby fredag den 4. september, for at opleve god dansk popmusik og ikke mindst for at opleve den gode stemning.