SDU skal efteruddanne børnebibliotekarer

SDU skal efteruddanne børnebibliotekarer

Syddansk Universitet fik forleden grønt lys til - per 1. september - at starte en uddannelse i bibliotekskundskab og videnskommunikation, der bryder Danmarks Biblioteksskoles eneret på uddannelse af bibliotekarer.

Nu har Styrelsen for Bibliotek og Medier også tildelt Syddansk Universitet s Efteruddannelse, SDUE, opgaven at koordinere en efteruddannelse af børnebibliotekarer.
Under uddannelsen skal kursisterne blandt andet arbejde med at skabe nye fortællinger om børnebiblioteker som videns- , oplevelses-, udfoldelses- og erfaringscentre.

Uddannelsen udbydes i et samarbejde med Syddansk Universitets Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Den modulopbyggede uddannelse kan tages i Odense, Kolding, København og Aalborg. Første hold starter i midten af maj 2009 i København.

Kilde: Syddansk Universitet