Roadtrip på Island

Roadtrip på Island

Med bil oplever du de dramatiske landskaber og lavasletter helt tæt på


 


Er du og vennerne ved at planlægge sommerferien og har du mod på at nyde friheden fuldt ud, så er et roadtrip i lejebil et helt oplagt valg: Du får den fulde frihed og fleksibilitet, og du når for alvor ud i ødemarkens vilde natur. På Island giver en bil adgang til helt særlige steder i naturen, langt væk fra overfyldte turistbusser og helt tæt på de storslåede, suveræne landskaber.


 


Samtidig kan du spare gevaldigt på overnatningen ved enten at campere eller at køre ud til mindre byer, hvor priserne på hotel eller airbnb er langt mere overkommelige. Prislejet er generelt højt i Island, så undersøg derfor i god tid inden afrejse, hvor du kan leje bil - du kan nemt sammenligne priser, perioder og modeller på https://www.easyterra.dk/.

Gyldne cirkler af seværdigheder eller ud i ødemarken?


 


Islands vejsystem er kendetegnet ved, at øen kan prale af en mere end 1300 km lang, og velholdt, asfaltvej rundt langs kysten. Det vil cirka tage et halvt døgns tid med konstant kørsel at tilbagelægge denne strækning, hvilket giver et ganske godt indtryk af øens størrelse.


 


Anderledes er det dog med øens mindre veje ind i landet, som primært er mindre asfaltveje eller grusveje. Der findes store områder i midten som er dækket af endeløse stensletter og særligt i den sydlige del af øen finder du svært fremkommelige og dramatiske områder ved og på de majestætiske jøkler, som er områder med indlandsis, der ikke smelter om sommeren.


 


Sydpå i nærheden af hovedstaden Reykjavik finder du også den “gyldne cirkel” af islandske seværdigheder: Det geotermisk aktive Geysir-område, hvor gejseren Strokkur hvert femte minut sender en 20 meter høj stråle i vejret; Thingvellir-sletten som udgjorde vikingetidens politiske parlament og som nu er storslået nationalpark; og ikke mindst Gullfoss-vandfaldet, der er et af de største i Island og Europa.


 


Du kan nemt leje bil fra lufthavnen Keflavik, som ligger et godt stykke uden for hovedstaden, eller finde et udlejningssted i Reykjavik - læs mere her: https://www.easyterra.dk/island/billeje-reykjavik.html


 


Med bilen kan du frit bevæge dig væk fra de mest populære udflugtsmål og få et rent indtryk af vulkanøens rå charme og vildskab. Kør blot et par timer ad ringvejen, mens du nyder udsigten til den forrevne kyst og de store højder ned mod havet. Det gode ved et roadtrip er netop at nyde rejsen, og at kunne følge sine indskydelser, så ser du en spændende vej eller et majestætisk bjerg i det fjerne, så følg de slyngede grusveje ind i landskabet og dyrk eventyret i det uventede.