På udkig efter din første bil?

På udkig efter din første bil?

Tips til førstegangskøberen


 


Bor du langt fra din uddannelsesinstitution, kan det være et helvede at stresse for at nå toget eller bussen på de tidlige, mørke vintermorgener - for så enten at opleve forsinkelser eller, suk, at komme en halv time for tidligt frem, fordi afgangene matcher dit skema dårligt. Mange undersøgelser viser da også, at bruger du mere end 45 minutter på transport hver vej, er der gode chancer for, at du generelt er utilfreds og frustreret over dit liv i hverdagen.


 


Kort sagt: Det er bare skønt at have fri bestemmelse over sin egen transport og man slipper for meget besvær, når man først får bil. Så er du ved at tage kørekort, eller er du så heldig allerede at have førerbeviset i baglommen, kan det være, at dette forår for alvor bliver begyndelsen på dit liv som bilist?


 


Den første bil er noget helt specielt - men det skulle også gerne være en rigtig god, speciel oplevelse! Vi bringer derfor nogle råd til, hvordan du kan blive mere skeptisk på det vilde bilmarked, så du får et succesfuldt bilkøb og din første firhjulede forelskelse...

Kend dit bil-behov - og hold dig til det!


Førstegangs bilkøbere går som regel efter en brugt bil af god stand, til en billig penge - surprise! Som de fleste studerende har du ikke ligefrem en bugnende pengekiste under sengen som Pippi Langstrømpe - og valget falder derfor helt naturligt på en fornuftig, brugt bil. Men også her kan priserne være høje - især for populære modeller, som er i god stand. Har du forelsket dig i en bestemt model eller har et favorit bilmærke, kan man have tendens til ikke at gå så rationelt til værks.


 


Bilkøb bør ikke sammenlignes med at købe mærkevarer inden for computere eller tøj. Hvis du begår den fejl at gå efter overfladiske ting såsom udseende eller brand, kan du ende med at træffe dit valg ud fra fuldstændigt irrelevante faktorer - og det kan blive dyrt både i penge og besvær. Hold dig derfor 100% til de praktiske behov, du har, og afvig ikke fra dine reelle krav til bilen og din maksimalpris, bare fordi det er en flot øse!


 


Vær skeptisk!


Som med så meget andet, så kan man let blive lokket af sælgere på det private marked - særligt hvis de er erfarne sælgere, der har en hel del brugte biler i baghaven:


“Den mangler bare lidt lak over det ene baghjul og du kan nemt smide et nyt bagsæde ind - det kommer ikke til at koste mere end et par hundredlapper! Nå ja, og udstødningen, det fixer de fleste mekanikere nærmest gratis!”


 


Aha, virkelig?! Nok ikke! Læg derfor hellere et større beløb fra starten til en bil af fornuftig stand og køb kun fra private sælgere, som du har en god mavefornemmelse med. Kniber det med beløbet til udbetaling, så tjek op i god tid på hvad der er det bedste billån for dig, så du kan slå til, straks du spotter en solid handel.


 


God jagt og husk at være skeptisk - både over for dine egne højtflyvende drømme og lumske brugtbil sælgere!