Outdoor Cross Training

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Adgangskrav
Hele Danmark Ingen SU eller løn Højskolekurser 12 til 14 uger Ingen
By Hele Danmark
Offentlig støtte Ingen SU eller løn
Uddannelseskategori Højskolekurser
Adgangskrav Ingen
Outdoor Cross Training

Giv din indre kriger kamp til stregen på et intenst, hårdt og grænsebrydende kursus med Obstacle Course Racing, CrossFit og Outdoor-aktiviteter på mountainbike, i havkajak og på klatrevæggen.
Eliminér dine svage sider, angrib enhver forhindring og arbejd dig frem til den bedste udgave af dig selv. Du har potentialet – Oure Højskole giver dig redskaberne!
Træningen øger din kondition, din styrke og dit krigerinstinkt og ruster dig til at deltage i OCR-løb og adventure races.
På kurset skal du både arbejde individuelt med dig selv og i et team med de andre kursister. Du kommer til at løbe, grave, løfte, springe, ro, skubbe, kravle, trække, svede - og få oplevelser på mountainbike, i kajak og på klatrevæggen. Kort sagt: Du kommer til at vise alt det, du ikke vidste, du var gjort af og, måske endda mere!

Fokus
    • Rå helkropstræning tilpasset dit niveau
    • Intens konditionstræning
    • CrossFit-træning for at øge din styrke
    • Fysisk og mental udholdenhed
    • Træning i naturens rå elementer
    • Mountainbike + havkajak + klatring
    • Kickstarte din egen træning og oparbejde gode, sunde livsstilsvaner

Træningen foregår udendørs samt Oure Højskoles rå, upolerede træningshal ”Laden”.
•  12-ugers Outdoor Cross Training-kursus (foråret)
Du kommer ikke til at træne for ingenting. Målet med kurset bliver den hårde, udfordrende ”Tough Viking”-race på Amager Strandpark i  juni samt Oure Adventure Race.
Du behøver ikke være en viking, når du starter. Oure Højskole skal nok finde krigeren i dig undervejs. Du skal bare være motiveret.
•  14-ugers Outdoor Cross Training-kursus (efteråret)
Når du afslutter dit kursus i november, har du mulighed for at tilkøbe 6 uger på ski, og afslutte dit højskoleophold sammen med de resterende kursister på højskolen i december. De sidste 2 af de 6 uger foregår i Frankrig, og der skal derfor betales et rejsetillæg.
Oure Højskole har samlet et kompetent og stærkt felt af undervisere og gæsteundervisere til at hjælpe dig igennem udfordringerne på kurset.
Når der ikke er crossfit-træning, klatring, havkajak eller et af kursets andre aktiviteter på skemaet, har du sportsfag med de øvrige sportselever eller højskolefag (husmøde, fællestime og temafag). Du har derfor mulighed for at netværke i fællesskaber, der rækker udover det du bliver én del af på kurset.

Du man læse meget mere her.