Nye bachelor- og kandidat-uddannelser i 2019

Nye bachelor- og kandidat-uddannelser i 2019

Hvert år bliver nye bachelor- og kandidat-uddannelser gjort tilgængelige. Dette års udbud er indtil videre, specielt IT-relateret - hele 7 ud af 11 - og det er ikke underligt. Verden er i konstant udvikling, og relationen mellem mennesker og teknologi er en af de store drivkrafter, der skubber os frem. Derfor er det også vigtigt, at vores uddannelsessystem udbyder opdaterede muligheder for at specialisere sig i de nyeste teknologier og systemer.


Da de fleste mennesker bruger så meget tid på en computer, på arbejdet eller studiet og i fritiden, er der også i stigende grad brug for folk, der kan lave den software og de programmer, som vi alle sammen kan have glæde af.


 Photo by Unknown (Author), Public Domain (Licence) 


Det kan for eksempel være en opdatering til et sikkerhedsnetværk, eller udvikling og opgradering af de maskiner og computere vi spiller spil på, ligesom for eksempel spillemaskiner, som har gennemgået en enorm udvikling i de sidste årtier - fra mekaniske til elektroniske og digitale systemer. Der er dog også nye tilbud for de potentielle nye studerende, der ikke vil studere IT. Vi kaster et blik på nogen af de nye bachelor- og kandidat-uddannelser i 2019, der indtil videre er blevet offentliggjort.

Nye bachelor-uddannelser i 2019


Samtlige bachelor-uddannelser nedenfor giver naturligvis mulighed for at søge ind og læse videre på en kandidatuddannelse.


Nye bachelor-studerende har mulighed for at søge om optagelse på Datalogi-økonomi-linjen (KU, 3 år), hvor de vil lære at komme med løsningsforslag på problemstillinger indenfor økonomiens verden. Jobmuligheder kan blandt andet være som konsulent i it-branchen eller finanssektoren.


Machine learning og datavidenskab (KU, 3 år) er linjen for dem, som vil lære at analysere og håndtere de enorme datamængder, der befinder sig i alverdens computersystemer. Uddannelsen klæder den studerende på til at kunne udvikle computeres evne til at bruge data.


En anden ny bachelor-linje er Datavidenskab (AU og AAU, 3 år), der giver de studerende viden om databaser og indlæring i at organisere og analysere data, og en forståelse for, hvordan datastrukturer fungerer. Fremtidige jobmuligheder kan for eksempel være som dataanalytiker eller Business Intelligence konsulent.


På computerteknologi-uddannelsen (civilingeniør, AU, 3 år) lærer man at udvikle sikkerhedssystemer og computernetværk og kan blandt andet lave overvågnings- og robotsystemer. Med disse færdigheder kan man efter endt studie for eksempel arbejde som softwarearkitekt.


Elektroteknologi (civilingeniør, AU, 3 år) er uddannelsen for dem, der vil være med til at udvikle og analysere systemer til at løse digitale udfordringer. På uddannelsen lærer man at designe robotter, satelitter, kunstig intelligens og meget mere. Uddannelsen giver potentielt mulighed for at arbejde med udvikling af nye teknologier i virksomheder og indenfor forskning.  


Photo by Unknown (Author), Public Domain (Licence)


Nye kandidat-uddannelser i 2019


En af de nye kandidat-uddannelser i 2019 er Mathematical Computer Modelling (RUC, 2 år), der kombinerer teoretisk datalogi, datamodellering, matematik og softwareudvikling. Uddannelsen giver blandt andet jobmuligheder indenfor telekommunikations-, elektronik- og finansindustrien.


En anden ny uddannelse er Advanced Power Electronics (AAU, Esbjerg, 2 år). Færdiguddannede studenter vil for eksempel kunne arbejde med regulering af elektriske maskiner og arbejde med forskning og udvikling inden for maskinproduktion og energiforsyning. På studiet beskæftiger man sig med elektriske drivsystemer i transport og energi samt intelligent regulering og diagnosticering.


Robotics (AAU, 2 år) er for studerende med interesse i robotprogrammering og software, og færdiguddannede kandidater kan se frem til at hjælpe virksomheder og institutioner med de udfordringer, der ligger i at bruge robotter og automation. 


Læs mere i uddannelsesguiden på undervisningsministeriets hjemmeside, og tjek løbene for at se hvornår yderligere uddannelser udbydes. Dette gælder bachelor- og kandidat-uddannelser, såvel som professionsuddannelser og ungdomsuddannelser.


Se den hidtidige liste over nye bachelor- og kandidat-uddannelser i 2019 nedenfor:


Bacheloruddannelser  (3 år)


Byggeri (civilingeniør, AU)
Elektroteknologi på Aarhus Universitet (civilingeniør, AU)
Computerteknologi (civilingeniør, AU)
Datavidenskab (AU og AAU)
Social Psychology of Everyday Life (RUC)
Markeds- og kulturanalyse, HA (CBS)
Machine learning og datavidenskab (KU)
Datalogi-økonomi (KU) 


Kandidatuddannelser (2 år)


Avancerede materialer og sundhedsteknologi (civilingeniør, DTU)
Muskuloskeletal fysioterapi (AAU)
Robotics (AAU)
Advanced Power Electronics (AAU, Esbjerg)
Mathematical Computer Modelling (RUC)