Ny film sætter fokus på talentudvikling

Ny film sætter fokus på talentudvikling

Hvordan kan man indrette uddannelsessystemet, så det giver talentfulde børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sig? Undervisningsministeriets nye film "Talentudvikling i Danmark" lægger op til debat.

Undervisningsministeriets nye film "Talentudvikling i Danmark" handler om udvikling af talenter i det danske uddannelsessystem. Den har til formål at skabe debat om og inspirere til talentudvikling og talentpleje, og at udbrede nogle af de erfaringer og den viden om talentudvikling, der allerede eksisterer i uddannelsessystemet i Danmark.

Filmen, som er produceret for Undervisningsministeriet af Charlotte Jacobsen, viser en række eksempler på, hvordan forskellige skoler rundt om i landet har grebet talentudviklingen an ved hjælp af spændende projekter. Og den henvender sig til alle, der interesserer sig for udvikling af talenter i det danske uddannelsessystem.
Skæv skolestart

Hvor lang tid vil det tage at rejse til Saturn?

Det er de færreste 11-årige, der kan svare på det spørgsmål. Men det kan William, som er et af de børn, vi møder i filmen "Talentudvikling i Danmark" – for han har sat sig ned og regnet det ud. William er et højt begavet barn, som kom helt skævt ind på mødet med folkeskolen. Han mistrivedes og fik ikke nok udfordring. Men Williams skole oprettede et særligt undervisningstilbud til ham og fik vendt den negative udvikling, så han igen blev glad for at gå i skole.

Du kan høre Williams historie og se andre eksempler på skoler, der har gjort en særlig indsats for at tage hånd om de særligt talentfulde børn og unge.


Kilde: Undervisningsministeriet